Marts holder fast med det yderste af sine negle.
Hun har stærke negle, og de kan stadig rive, men forårets tre-i-een’er bearbejder dem stille, roligt og professionelt.
Der var jo bestilt tid til dette klippe-slibe-arbejde, og imens skubbes gardiner til side og vinduer åbnes forsigtigt på klem.
Fugle stemmer nænsomt deres forskellige instrumenter, og man kan høre, de prøves af inden de mange koncerter, som skal opføres de kommende måneder. Huer, halstørklæder, luffer og forede støvler bliver snart hjemsendte fra deres aftjente værnepligt, og kan så hvile ud i skuffer og skabe, indtil de genindkaldes sidst på året.
Men Anahatas kildeudspring har ikke hvilet et eneste sekund. Alle har kunnet drikke her, og græsset er grønt året rundt. Nogle kalder dette subtile vandløb for Fredens Kilde, og det falder ingen for brystet.
Hænder formes som skeer, så kildevandet kan løbe ind i fordybningerne og drikkes.
Ingen har skøde på kilden og den er tilsyneladende også skødesløs med sine ressourcer, men intet går dog til spilde. Vandet løber ad fine kanaler, det selv har gravet mellem græsset, ned i den bundløse ønskebrønd, som blev anlagt samme formiddag som tidernes morgen gryede, og her når end ikke solens stråler ned.
Men de der formår at drikker af den får stjerner i øjnene og sol i hjertet, og det kan hverken dagens sol eller nattens stjerner hamle op med.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar