Juni nynner snart de sidste strofer af sin sommermelodi, mens hun puster ud og pakker. Snart går hun i sommerhi, og med god samvittighed, for hun har givet alt, hvad hun har i sig. Lytter man efter, fornemmer man, at hun er ved godt mod. Nu mangler hun snart bare at give stafetten videre til Juli, som glæder sig til at yde sin livgivende indsats. Sankt Hans bliver uden bål, med levende ild, men storskærme vil, hist og her, forsøge at kompensere. De kan dog ikke kompensere for manglende regn.
Juni og juli er som to søstre, der boltrer sig i sommervarmen. De har let til både smil og tårer, og de har varme hjerter.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar