og tobak for en skilling.
”Jeg har aldrig kontanter på mig mere. Det giver mig en følelse af frihed bare at bruge kortet.”
”Så kan du altså handle med gud og hvermand, når det digitale fungerer?”
”Ja, i hvert fald hvis gud og hvermand har en computer og/eller en smartphone.”
”De som har deres sansers fulde brug kan muligvis anvende dem. Nogle kan dog kun bruge en simpel klaptelefon. Men så kan man jo ikke detailkontrollere, hvad de køber, eller hvor de er. Det kunne være en anden form for frihed. Måske burde man ”melde sig ind” i overvågningssamfundet, hvor penge er vekslet til tal og kodeord. Det giver tryghed og frihed, kan jeg forstå, … så længe man altså stoler på det digitale, og på de der kan overvåge ens handlingsmønstre.”
”Hvis kendskab til ens private forhold bliver misbrugt, træder retssystemet da til. Bare rolig. Det du antyder, er forbudt ved lov.”
”Nåh, ja men så kan jeg jo være helt rolig. Jeg bør måske slagte børnenes sparegrise. De giver ingen mening uden mønter. Og så må jeg undlade at købe den lille buket, skolebarnet rækker mod mig og spørger: Vil du købe den for en tier? Og jeg må gå forbi gademusikanten med sin omvendte hat liggende på fortovet. De enarmede tyveknægte må så på endegyldig, og ikke Arne-, pension, og drikkepenge til tjeneren, efter en tilfredsstillende servering, er ikke rart at give mere.
Jeg synes kort og kontanter skal gå hånd i hånd. Sammen KAN de noget.”
Så får i ikke mere for den femogtyveøre. Nu vil jeg prøve, om jeg kan ”købe tobak for en (sølv)skilling.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar