ÆGTE GULD

 

  Dit guldsmykke er af højeste karat. Det er tungt, fordi der ikke blev sparet på det ædle metal, da det blev skabt. Solgte du det i dag, var du økonomisk fri og vaccineret mod timelige bekymringer i årtier.

  Selvfølgelig bærer du ikke det originale smykke. Det er for risikabelt, men kopien er tilsyneladende originalen, og så er det ikke jordens undergang, hvis det skulle blive stjålet. Men du ved, du har originalen, og den er sikret bag lås og slå, gemt bort i mørket.

  Alle ved jo, du ejer smykket, og måske er prestigen mere værd end salgsværdien, for du har vævet din personlighed ind i det, og når det bliver beundret for sin skønhed og salgsværdi, er det din vin der skænkes op, og dine bægre der drikkes af, mens du svæver på vinens bouquet.

  Om dagen glitrer solens guld i fjordens bredning med udsyn til Halkær, og om natten ruller månen sin gyldne løber ud og danner et omvendt udråbstegn. Bølgernes mediterende åndedrag, mens himlen er blåsort og skyfri med udsyn til Mælkevejens blidt lysende guldstøv, stemmer sindet til ro.

  Solens, månens og stjernernes guld er dine æteriske smykker. De sender stjerneskud, når du danser, og de er ægte guld værd.

 

/J.W.

 

PÅ BARYT

Sætternissen på egnsavisen blev i tvivl om der blev lavet risengrød til medarbejderne i år. En lidt personlig frygt, fordi han måske blev anset som en modarbejder, selv om han jo blot udførte sin pligt, når han byttede lidt rundt på den spejlvendte blysats. Selv om der var et pænt stykke tid til jul, tænkte han allerede nu på risengrød, for sætternisser er jo også en slags nisser. Han fik en lille troldsplint i øjet og besluttede at muntre redaktøren lidt op med et pjattedigt:

Ib Pip Kanariefugl kører rundt på gummihjul

hopper op på præriehesten glæder sig til julefesten

rider ned mod byens kro taber så sin ene sko.

Skjorten har han omvendt på strømperne er lyseblå

ønsker sig et fuglebur får et gammelt kukkeur.

Er kanariefuglen gul får den sennepsfrø til jul.

Risengrød med smørklat i det kan sætternissen li’.

“Ja, ja, kære sætternisse,” mumlede redaktøren og skubbede læsebrillerne op i panden igen.

”Du skal nok få din risengrød til jul. Barytaftrykket med dit digt er sikkert en af dine årlige remindere, og ”grødteksten” er minsæl på rim.”

/J.W.

Alle reaktion

Olie på lærred med dyb blindramme. 50 x 50 cm.

 

SPRUTTENDE LYS

 

  Vættelysene kunne findes i hele sognet, indtil vætterne selv havde været ude at samle dem op. Og de var hurtigt ude, efter tordenvejrets ophør, for disse magiske tordenkiler, havde de god brug for. De besad tryllekraft og kunne beskytte mod lynnedslag, og de var gode til at oplyse hulerne med.

 

  Når de kørte rundt i sognet, i deres små enspændervogne, med harer som trækkraft, var det også praktisk at kunne oplyse hulveje og dunkle ruter i skovbunden. I vinterhalvåret gik ingen ud, efter kaffetid, uden at have et vættelys i hånden samt et par stykker ekstra i lommerne. Deres huler lå tæt på menneskenes huse, som gav godt med læ, og husenes sokler, under jordniveau, var ofte deres ene væg.

 

  En aften bankede det på døren, og lidt efter var gæsten bænket, med et glas dampende for-juleglögg i sine kolde hænder.  For der var østenvind med ruskvejr, så man frøs mere end man gjorde i almindeligt vintervejr, selv med frost. Det var førstelæreren på vætteskolen, som aflagde visit.

 

  ”Man ser, I har godt med lys og varme i denne kolde og mørke tid,” sagde han. ”Det glæder én, at I holder fast i jeres barnetro, så I immervæk kan fryde jer over de gode, gamle vættelys. For mister man troen på dem, virker de ikke mere. Det ligger implicit i deres magiske natur. Derfor vil jeg ikke ødelægge noget for jer ved at berette, at de er ældgamle forsteninger af den fossile skal fra belemnitter som, i parantes bemærket, er en blæksprutteart. Nej, den viden skal man holde for sig selv, så min mund er lukket med syv segl desangående. Men kunne der mon blive en sjat glögg mere?”

/J.W.

 

 

 

PERSPEKTIV

Holder man Klokkeblomst i sin hule hånd og ryster hende blidt over en person, drysser der tryllestøv ned på vedkommende. Så opdager personen pludselig, at det er en naturlig ting at flyve. Ikke som en fugl, der må baske med vingerne for at få opdrift, men som i drømme, hvor viljen og ønsket er nok til at ophæve tyngdekraftens faste greb.

Men findes Klokkeblomst? Eller er hun bare et symbol på nogle af de muligheder, man har, hvis man finder Det Gyldne Rav på stranden?

Det Gyldne Rav er at finde mellem Slettestrand og Rubjerg Knude Fyr og kan kendes på, at det hele tiden skifter glød, når man betragter det, og samtidig føler en forjættende kildren i hjertet. Det Gyldne Rav kan lede dig til Følfod og Bellis, og finder du begge blomster i nærheden af hinanden, er du tæt på Klokkeblomst.

Ja, tro kan flytte bjerge og skabe andre mirakler, men der er altid RAV i Nordjylland.

/J.W.

Alle reaktioner:

HUNDETIDER

  ”Sikke dog en sjov lille hund du har anskaffet dig. Hvad filen hedder den race?”

  ”Det er et såkaldt gadekryds, men jeg kender ikke navnene på de krydsene gader, om jeg så må sige.”

  ”Nåh, fint nok. Kan det ikke se ud som om, der er lidt mår i hunden?”

  ”Nej, han har bare hår i munden, men vi skal også have ham pelset, forstå mig ret.”

  ”Den er da i fin form. Den mangler i hvert fald ikke noget, så vidt jeg kan se.”

 ”Han er såmænd yderst beskeden. Forlanger ikke noget, bare der er rigeligt.”

  ”Ja, så kan man heller ikke forlange mere.”

  ”Han er også sjov. Du skulle se, hvordan han løber rundt efter sin hale, som om den kommer helt bag på ham. Nå, nu fik han øje på lygtepælen der. Det betyder, at han skal have sendt endnu en sms. Det er godt, han har gratis abonnement, for både hans udbakke og indbakke gløder.”

  ”Hvad hedder kræet?”

  ”Han heddet Ti-Fire, med bindestreg.”

  ”Er det ikke et serienummer?”

  ”Siger man Ti-Fire, mener man, sagen er bøf. Jo, det er godt nok fra en tv-serie, jeg har det. Du har da også hund, og så vidt jeg husker, er det en King Charles Kavaler?”

  ”Cavalier, hedder det. Hun er i løbetid, og er ikke særlig selektiv hvad kavalerer angår, så længe det står på. Hun er ægte med papirer, stempler, kors og bånd og stjerner… og vandmærker, så vi passer godt på hendes dyd og krydser fingre. Ti-Fire må søge andre græsgange, hvis han er ude på den galej så, Syv-Ni-Tretten, man må holde stien ren, hvis man vil undgå krydser i anetavlen.”

 

/J.W.