tirsdag den 7. november 2023

PERSPEKTIV

Holder man Klokkeblomst i sin hule hånd og ryster hende blidt over en person, drysser der tryllestøv ned på vedkommende. Så opdager personen pludselig, at det er en naturlig ting at flyve. Ikke som en fugl, der må baske med vingerne for at få opdrift, men som i drømme, hvor viljen og ønsket er nok til at ophæve tyngdekraftens faste greb.
Men findes Klokkeblomst? Eller er hun bare et symbol på nogle af de muligheder, man har, hvis man finder Det Gyldne Rav på stranden?
Det Gyldne Rav er at finde mellem Slettestrand og Rubjerg Knude Fyr og kan kendes på, at det hele tiden skifter glød, når man betragter det, og samtidig føler en forjættende kildren i hjertet. Det Gyldne Rav kan lede dig til Følfod og Bellis, og finder du begge blomster i nærheden af hinanden, er du tæt på Klokkeblomst.
Ja, tro kan flytte bjerge og skabe andre mirakler, men der er altid RAV i Nordjylland.
/J.W.
Kan være kunst af vand
Alle reaktioner:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar