HUNDETIDER

  ”Sikke dog en sjov lille hund du har anskaffet dig. Hvad filen hedder den race?”

  ”Det er et såkaldt gadekryds, men jeg kender ikke navnene på de krydsene gader, om jeg så må sige.”

  ”Nåh, fint nok. Kan det ikke se ud som om, der er lidt mår i hunden?”

  ”Nej, han har bare hår i munden, men vi skal også have ham pelset, forstå mig ret.”

  ”Den er da i fin form. Den mangler i hvert fald ikke noget, så vidt jeg kan se.”

 ”Han er såmænd yderst beskeden. Forlanger ikke noget, bare der er rigeligt.”

  ”Ja, så kan man heller ikke forlange mere.”

  ”Han er også sjov. Du skulle se, hvordan han løber rundt efter sin hale, som om den kommer helt bag på ham. Nå, nu fik han øje på lygtepælen der. Det betyder, at han skal have sendt endnu en sms. Det er godt, han har gratis abonnement, for både hans udbakke og indbakke gløder.”

  ”Hvad hedder kræet?”

  ”Han heddet Ti-Fire, med bindestreg.”

  ”Er det ikke et serienummer?”

  ”Siger man Ti-Fire, mener man, sagen er bøf. Jo, det er godt nok fra en tv-serie, jeg har det. Du har da også hund, og så vidt jeg husker, er det en King Charles Kavaler?”

  ”Cavalier, hedder det. Hun er i løbetid, og er ikke særlig selektiv hvad kavalerer angår, så længe det står på. Hun er ægte med papirer, stempler, kors og bånd og stjerner… og vandmærker, så vi passer godt på hendes dyd og krydser fingre. Ti-Fire må søge andre græsgange, hvis han er ude på den galej så, Syv-Ni-Tretten, man må holde stien ren, hvis man vil undgå krydser i anetavlen.”

 

/J.W.