tirsdag den 2. november 2021

Tidstypisk.

Tik-tak-tik-tak-tik-tak siger uret taktfast. Det er nemlig den taktik det gamle pendul-ur benytter, for at holde styr på tiden, selv om dagene kortes lidt efter lidt.
Timeglasset synes, det lyder vulgært og nøjes med en næsten uhørlig hvislen. Soluret er helt oppe at ringe, hvad tysthed angår, og samtidig er det lige så harmonisøgende som Jacob Haugaard. Det tæller, med vilje, kun de lyse timer.
Visere, små sanddynger og solfremkaldte skygger samt andre ´”konstruktioner” kan måle tiden, eller i hvert fald skære den ud i små stykker. Det er derfra man har udtrykket: ”Et stykke tid.”
Når solen står lavt, kan man også selv fungere som solur, hvis man er opmærksom nok under sin spadsuretær. Så giver et ord som tidløshed måske ikke mening. Det kan forekomme irrelevant, med mindre man f. eks. er astrofysiker eller filosof.
Men når sommerferien er opbrugt, normaltiden er indtrådt, og vækkeuret ringer, hjælper ingen kære mor, hvis man vil overholde sine aftalte tider. Der går jo også tid med at forske i tidløshed, men hvis et sådant projekt forekommer én tåbeligt, er det tidsspilde at diskutere det. Det er heller ikke let og entydigt, men derfor kan det da godt være, at man med tiden kunne tage nogle dybere spadestik, hvad ‘ideen tid´ angår.
/J.W.
Kan være kunst

søndag den 31. oktober 2021

Tidernes tendenser.

”Hvor mange år er du egentlig? Ja, jeg spørger jo ikke af nysgerrighed, kun af interesse.”

”Det forstås. Sådan har man det jo.”
”Jeg kan sige så meget, at mens jeg voksede op, var alle nye biler forsynede med askebægre. Der var også askebægre på ryggene af sæderne i busserne, og i lægens konsultationsrum stod der askebægre. På natbordene i sygehusene var der både radio og askebægre.”
”Det lyder som om, alle var rygere dengang?
”Det var det mest almindelige. Men mobiltelefoner, computere, ja det digitale univers i det hele taget, var ikke opfundet. Når man havde fotograferet, med sit fotografiapparat, afleverede man sin film hos fotohandleren eller i en kiosk, og kunne afhente papirbilleder en uges tid senere. Nogle eksperimenterede med eget mørkammer, og lærte sig at fremkalde, manipulere og kopiere fotos.”
”Så kunne man ikke bare slette?”
”Nej, der var meget, man ikke kunne. Men der var var også meget, man kunne. Begrænsningerne lå mest i fantasien. Tog man på ferie sydpå, kunne man frit købe ferietabletter på apoteket. Mon ikke det var kokain? Man kunne i hvert fald holde sig vågen længe. Man kunne også frit købe cannabisolie, som apotekerne selv fremstillede økologisk.”
”Så var der sikkert mange narkomaner dengang.”
”Nej, der var stort set ingen. De fleste tog selv ansvaret for deres handlinger, og ingen frygtede, almindeligvis, at gå alene hjem en sen aften efter en bytur.”
”Er der ingen lighedspunkter fra dengang til nu?”
”Jo, mobning i skolen var på samme niveau som i dag. Men knivstikkeri fandtes stort set ikke. Og skulle der være slagsmå, var det mere eller mindre aftalt. Man fik tid til at lægge sin jakke, inden man gik i gang. Sådan lidt gentlemanagtigt, kan man vel sige.”
”Der var sikkert mange flere, der fik kræft dengang med alle de uvaner.”
”Der har vist aldrig været så mange der får kræft som i dag. Eller også opdagede man det bare ikke dengang. Man var heller ikke så gode til at holde mennesker ”kunstigt” i live som nu.”
”Har der noget med tobak, ferietabletter og cannabisolie at gøre?”
”Det tror jeg ikke, jeg kan i hvert fald ikke spore oprindelsen til de forskelle, man erfarer. Men ADHD, PTSD og mange andre definitioner, var ikke ”opfundet” dengang, og elever kunne ikke finde på at overfalde en lærer. Men læreren måtte godt give en elev ”en på potten,” hvis eleven systematisk saboterede undervisningen.”
”Hvorfor mon der er så mange unge mennesker, der lider af angst og depression i dag?”
”Det er et godt spørgsmål. Måske er alt gået for hurtigt. Der er et gammelt ord, blandt mange andre kloge gamle ord, der siger: Tøv nu lidt mens du trækker vejret. Det er ikke sikkert, den er meget længere.”
Tider og tendenser skifter hurtigere og hurtigere. Det er f.eks. længe siden karlene på gårdene fik et par nye træsko og et nyt job, ved skiftedag, som d. 1. november engang blev kaldt.
/J.W.

fredag den 29. oktober 2021

Vaners magt.

Hvis man vælger at bliv vegetar, og evt. senere veganer, får man efterhånden aversion mod kødspiseres madvaner og fysiske udstråling . Så dufter ny-stegt bacon, helt naturligt, ubehageligt sammenlignet med f. eks. ny-plukkede æbler.

Vælger man at blive røgfri, dufter andres rygning, før eller siden, ubehageligt. Selv om man engang syntes, det duftede hyggeligt. Man sporer, med ubehag, tobaksrøgen i rygeres hår, beklædning og møbler.
Når alle motorkøretøjer efterhånden kører på el, forstår man ikke, man engang kunne leve med benzindunster og udstødnings-os. Man vil også have svært ved at forstå, hvordan man overlevede larmen fra disse køretøjers motorer.
Sådan kunne man blive ved at nævne forhold, som ændrede, eller ændrer, sig med tiden. Mange glæder sig over, når forholdene ændrer sig til noget bedre. Nogle har ændret adfærd uden at være bevidst om, de ikke var helt klar til det. En del af dem bliver nidkære overfor dem, der ikke har fulgt samme bane som de selv har valgt.
Sådan er det med ændringer og udvikling. Ikke alle ændringer er udvikling, desværre, mens andre heldigvis er.
Så kompliceret kan det siges. 😉
/J.W.

 S

cp548 omci1n04ecd0l0.i46 
Delt med Offentligt
Offentligt
Illustreret med egne malerier.
Kan være et billede af 1 person

torsdag den 28. oktober 2021

Nu er Finurlige Julefortællinger tilgængelig.

 

FINURLIGE JULEFORTÆLLINGER
MELLEMGAARD.DK
FINURLIGE JULEFORTÆLLINGER

Ved åen.

Gudmund og hans søn, Godtfred var på vej over mod Halkær Å, hvor man kunne være heldig at fange en ørred, når de rigtige forhold var til stede. Godtfred var ti år, og han holdt meget af disse fisketure, hvor han havde faderens opmærksomhed, fordi de to var alene sammen. Hjemme var lillesøsteren Dagny en konkurrent. Hun snakkede som et vandfald, og så samtidig sød ud. En syvårig pige som altid fik opmærksomheden, syntes Godtfred.
Gudmund og Godtfred havde netop kastet deres snører ud, og propperne vuggede blidt i vandet. Nu var det spændende at holde øje med, om de pludselig forsvandt, fordi der var bid.
Godtfred fik en tanke: ”Far, hvis man gik på trylleskole ligesom Harry Potter, kunne man så ikke fange mange flere fisk?”
Gudmund rømmede sig og sagde alvorligt:
” Du er helt galt afmarcheret, Godtfred. Harry Potter er et af djævelens påfund.”
Godtfred kiggede forundret på sin far: ”Men han er da så rar, og han kæmper mod de onde. Er han så ikke et af guds børn?”
”NEJ! – og Harry Potter findes heller ikke.”
”Er vi da guds børn, far?” spurgte Godtfred. ”Vi findes jo.”
”Ja, alle vi som er frelste.”
”Så er du altså guds søn?”
”Hmmm, Jesus er guds søn.” Gudmund følte sig lidt klemt.
”Men hvis jeg er guds barn,” fortsatte Godtfred, ”så må jeg da også være guds søn. Jeg er jo en dreng.”
“Ej far, SE! Nu forsvandt proppen. Jeg tror, jeg har fat på noget!”
/J.W.
Kan være kunst af 2 personer


onsdag den 27. oktober 2021

På højkant.

Muserne, der bor mellem himmel og fjord, legede med en globus. De kunne zoome så langt ind de ønskede, så selv en lille strandskaderede på Navet i Sebbersund måtte afsløre, om æggene var ved at klække.
”Prøv lige at se denne halvø,” sagde Thalia.” Den hedder Jylland. Den kunne jeg tænke mig at folde ved grænsen og få op at stå, så denne sjove, lille spids i toppen kan få næsen i sky.”
”Rasler husene så ikke af, som når man kommer til at klappe Matadorbrættet sammen, mens der stadig er huse og hoteller på grundene?”
”Nej, for jeg folder med metaforisk snilde, og så er det kun os der opdager, noget usædvanligt sker. De sommerhuse der kollapser ved vestkysten har intet med dette at gøre. Selv vandløbene opdager intet, så der sker ingen oversvømmelser af den grund. Jeg kunne godt tænke mig at kigge nærmere på den lidt krogede spids, så jeg zoomer lige ind.”
”Skal du ikke huske at indstille tiden, der er jo i øvrigt snart vintertid, eller er du ligeglad med den?”
”Åh, ja. Jeg stiller hundrede år tilbage, for dengang var der liv og glade dage, sådan sat lidt på spidsen, har jeg hørt. Se selv. Jeg skruer også lige et kvartal tilbage, for jeg elsker at se, når sommeren blusser deroppe.”
”Ja, ellers går tiden alt for hurtigt, for når frøken Forår er ved at vågne i marts og april, må tiden gerne gå ned på et lavere blus, så vi alle kan nyde den lyse tid. Og så kan vi slutte ved Sankt Hans-blussene og prøve en ny leg.”
/J.W.
Kan være kunst