Havtaske.

  Olie på lærred. 30 x 30 cm. foruden ramme.

Sandhed i vind og vejr.

  “4 + 3 = 7.” Dette er en ordinær og praktisk sandhed, man uden problemer kan blive enige om.

  “Godt vejr i dag!” – er straks lidt mere tricky, hvis man er til ultimative sandheder.

  Tænk blot på en nudist, en allergiker og en som ikke kan tåle sol.

  “Jeg tror på Gud, gør du?” Dette spørgsmål bør almindeligvis aldrig besvares med et ja eller et nej. For siger man ubekymret ja, tror spørgeren, man tror på den samme forestilling om Gud, som han selv bærer rundt på. Og siger man nej for at undgå dette, tror spørgeren formentligt, man er ateist.

  Så der er almindelige, praktiske sandheder til “daglig brug,” og der er filosofiske sandheder som kræver en skarp skelneevne og en forfinet indføling med sprogets nuancer og iboende faldgruber og muligheder.

  Der bliver gravet mange grøfter og spændt mange snubletråde ud sprogligt. Både af mennesker som ikke er bevidste om det, og værst af alt af demagogiske personer som udnytter det til personlige formål.

  Det tror jeg, de fleste er bevidste om, men fælderne kan være vanskelige at gennemskue. En del politikere jonglerer med betydninger så drevent, at man ikke får fat i den egentlige hensigt. Og så er 5 og 7 ikke lige.

/J.W.

 

Olie/lærred. 80 x 60 cm. med dyb blindramme.

 

Olie på lærred. 32 x 26 cm. incl. ramme.

 

PÅVIRKET

Sociale medier kan oplyse om meget forskelligt. Man taler ofte om påvirkning, og påvirkning finder sted i forskellige grader, afhængig af måden budskaber og ideer bliver fremført på, og afhængig af modtagerens mere eller mindre automatiske accept. Suggestion og i ekstreme grader hypnose finder sted uafbrudt. Kan man gennemføre en meningsfuld dialog med en person som er kraftigt suggesteret eller måske mere eller mindre hypnotiseret?

Hvis personen er hypnotiseret til at springe over (glemme) f. eks. tallet 4, vil personen erfare at ende på tallet 11, hver gang han bliver bedt om at tælle, hvor mange fingre han har i alt. Han vil undre sig, men må til sidst acceptere, at sådan er det.

Hvis personen er hypnotiseret til ikke at kunne se hypnotisøren, selv om han godt kan se alle andre, kan hypnotisøren stå foran ham, løfte hans kaffekop op i luften og bevæge den frem og tilbage, …og derved skræmme ham, fordi personen tror, han oplever noget overnaturligt.

En levitation!

Giver hypnotisøren ham et glas postevand, beder ham drikke ud, og fortæller ham at det er vodka, bliver han beruset og opfører sig som sådan.

Det er tankevækkende… Også at en person som er under hypnose kan bildes ind, at han ikke kan huske noget som helst om, at han har været hypnotiseret!

Så en dialog med en hypnotiseret person kan kun blive delvist meningsfuld, idet personen vil gå ud fra de ”kendsgerninger,” han er ”påvirket” til at acceptere.

/J.W.

Motiveret i Nibe.

Mens jeg arbejdede på dette nye oliemaleri, kom jeg til at tænke på min far, som døde i 1986 på Nibe Sygehus.

Han arbejdede som vikar på forskellige mejerier. Jeg husker, han var mejerist i Barmer, Bislev og Farstrup.

Hans to ældste sønner blev med relativ kort mellemrum oversergenter i henholdsvis Flyvevåbnet og Søværnet. På skænken i stuen var der to fotografier af dem, iklædte uniformer og kasketter.

Da han havde kigget en tid på dem, besluttede han sig for også at avancere, og kaldte sig herefter Overvikar. Dette pseudonym brugte han så fremover.

Efter endt arbejdstid på mejeriet cyklede han til Nibe og lavede dritler. Der skulle jo en del penge til, når man havde selvbygget villa, kone og syv børn.

Han var poetisk, og deltog bl.a. i Vers og Viser fra Aviser, hvor hans rimede skriverier ind i mellem blev sunget af kendte sangere i radioen.

Han cyklede ofte til Nibe, da der ikke var apotek i Sebbersund. Der var heller ingen fiskehandler, men der blev alligevel spist godt med fisk her. Vi fik fisk fra lokale fiskere, og mors bror var fisker. Han kom tit med både ål, kujer og skrubber. Hos fiskehandleren, tæt ved Nibe Apoteket, købte han torskehoveder. De var billige og smagte fortræffeligt.

Hans kærlighed til metaforer kom bl.a. til udtryk ved et af hans besøg på apoteket. Han havde nok grundet over det på cykelturen til Nibe.

Han var benovet over, hvor vaks ekspedienten var, efter hun havde spurgt: ”Hvad skulle der være?”

Hertil svarede han: ”Min søde, forhenværende veninde.”

Ekspeditricen kigge de lidt skråt opad, og svarede så:

”Du skal vist have Expigen.”

Og det var lige netop det, han kom efter.

(Til orientering: Expigen (udtales Ex-pigén) er en slimløsende Sirupshostesaft.)

/J.W.

Olie på lærred med dyb blindramme. 50 x 50 cm.