søndag den 24. august 2014

Med hagesnor på hatten.


Det blæser udenfor, eller rettere, det stormer. Blæsten stormer af sted, og griber fat i alt det, den kan få fat i. Regnen kobler sig indimellem på. Den nyder at få disse gevaldige rutsjeture med vinden, som veksler mellem blæst og storm. Skyerne er også med på den, og deres formationer bliver ikke skånet, hvilket de ser ud til at nyde. Det betyder, at solen også bliver hvirvlet ind i det, for lige som den skal til at slappe lidt af, bliver tæppet revet væk for øjnene af den, og så må den lyse for fulde gardiner. Det nyder regnbuerne godt af, hvis de ellers kan nyde at blive gennet frem i tide og utide. Det ser det ud til, at de kan, selv om de ofte bliver afbrudt, lige så hurtigt som de bliver kaldt frem. Paraplyerne er ikke meget værd lige nu. De klapper op eller i, og leger forvirrede faldskærme, der vil opad i stedet for nedad.

Men som man har set det så mange gange før, bliver vinden træt, og når det sker, holder regnen også ofte siesta. Kun solen kører ikke træt, heldigvis. Snart er den alene på himlen igen, og så nærmer den tid sig, hvor den sprøjter guld på tæernes blade, så de kan blive til gyldne tæpper, hvor det nu må falde sig. Men inden da, kan den godt finde på at mindes og savne sommerens storhedstid, og skænker så en periode med ekstra godt lys og ekstra god varme. Det er disse sidste, og meget smukke, afdansningsballer som bl.a. kaldes, Indian Summer, og som mange håber på nu.



With chin string on the hat

It’s blowing outside, or rather, it storms. The wind rushes out, and grabs everything it can. Rain jumps on. It enjoys getting these tremendous ups and downs. The clouds are also in on it, and their formations are not spared, but they seem to enjoy. This means that the sun also gets caught up in it, for just as it needs to relax a little, the rug’s pulled out from under the eyes of it, and then it shines for full. It enjoys rainbows if they may otherwise enjoy being herded up all the time. This, it appears that they do, although they are often interrupted as soon as they are called up. Umbrellas are not worth much right now. The flaps open or close all the time, and playing confused parachutes that will upwards instead of downwards.


But as we have seen it so many times before, the wind gets tired, and when it does, holds the rain often siesta too. Only the sun is not running tired, thankfully. Soon it is alone in the sky again, and approaching the time at which it syringes gold on the trees leaves so that they can become golden carpets, where they must now fall out. But by then, the sun may well find to remember and miss this summer's heydays, and bestows so a period of extra good light and superior heat. It is these last, and very beautiful, final dance bales, as inter alia called Indian summer, and many hope on them now.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar