”Mon små børn kan forstå digte,” spurgte han. ”Eller skal de have enkle, nøjagtige beskrivelser af, hvad man mener, før det giver god mening for dem?”
”Det afhænger da vist helt og holdent af, hvordan man fremfører sine ting,” svarede hun. ”Børn er måske endda bedre til at abstrahere end voksne, fordi en del af deres udvikling foregår som leg. Legene er ofte små udgaver af, hvad voksenlivet senere vil bringe, men der er også meget eventyrligt involveret. Deres sind er stadig så plastisk, at ting, som voksne har opgivet at tro på, forekommer lige så virkelige, eller måske mere virkelige, end ting som udelukkende er betinget af afmålte, fysiske love.”
”Her er et par ældre eksempler på nogle af de digte, børn har stiftet bekendtskab med, og selv om de måske er lidt sludrevorne, tager børnene dem let til sig, og det giver dem et fundament for selv at turde udtrykke sig lidt abstrakt og metaforisk:”
Ole Bole gik i skole,
med sin søsters røde kjole,
kom hjem klokken fem,
gik på hovedet i seng,
Ole vip, Ole vap, du slap!
Birgitte, Birgitte Bergøje
fik ond i det ene øje.
Hun smurte det med fløde,
så begyndte det at bløde.
Hun smurte det med tjære,
så blev det meget værre.
Hun smurte det med blæk,
så gik det hele væk.
”På et tidspunkt tager en del børn afstand til det og får behov for at blive meget nøjagtige i udtrykket, men fundamentet er lagt, og frøene er sået til nye digterspirer, som undertiden springer ud i fuld blomst.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar