onsdag den 22. oktober 2014

Roselil.

Rosenknoppen bærer sin fineste kåbe
af morgendug, da solen får øje på hende
og frier varmt og vedholdende
berørt af hendes jomfruelige skønhed. 
Hun takker rødmende ja
udfolderer sig i fuldbyrdet flor
og tager imod solens velsignelser.
Imens udfolder pianisten blidt Liebestraum
næsten uden at berøre tangenterne.





Roselil

The rosebud carries
her finest robe of morning mist,
as the sun catches sight of her
and suitor, warm and sustained
affected by her virgin beauty.
She thanks blushing yes
unfolding herself in enforced bloom
and receive the sun’s blessings.
The while unfolding the pianist
softly Liebestraum almost without
touching the keyboard.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar