Rosenknoppen
bærer sin fineste kåbe
af morgendug,
da solen får øje på hende
og frier
varmt og vedholdende
berørt af hendes jomfruelige skønhed.
Hun
takker rødmende ja
udfolderer
sig i fuldbyrdet flor
og tager
imod solens velsignelser.
Imens
udfolder pianisten blidt Liebestraum
Roselil
The rosebud carries
The rosebud carries
her finest robe of morning mist,
as the sun catches sight of her
and suitor, warm and sustained
affected by her virgin beauty.
She thanks
blushing yes
unfolding herself in enforced bloom
and receive the sun’s blessings.
The while unfolding the pianist
softly Liebestraum almost without
touching the
keyboard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar