lørdag den 4. oktober 2014

Spilopper.

Han spillede fagot, det lød nu ik’ for godt.
Hun klimprede klaver, men gad så ikke mer’.
Han købte sig en tuba, fik den hjem fra Cuba.
Nu vil hun spille Ludo, mens han går til Judo.
Så slog hun sig på kort, og spilled’ tiden bort.
Hun spillede på nettet, fik tegnedrengen lettet.
Nu vil hun ha’ en lyre, men de er vist for dyre.
Så blev det en kornet, det føltes ganske let.
Lettere end sax, hvilket hørtes straks.

Nu spiller de på gaden, på Strøget midt i Staden.
Penge ned i hatten, går til ly for natten.
X-factor står for døren, her skal slås til Søren.
Dommerne må holde masken, mens de gi’r et slaw på tasken.
Spillelysten spreder vinger, kribler i hver spillefinger.
Før rimet helt er omme, slår de nok på tromme.
De vil slå til skindet revner, for at vise de har evner.
De evner nu at tryllebinde, derfor vil de måske vinde.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar