”Jeg har lyst til Karl Johan fromage,” udbrød Vera Vættedottir, mens hendes blik fejede hen over Vasas jordslåede og støvede, ansigt.
”Ja, det ville være overeminent dejligt til eftermiddagskaffen,” svarede Vasa, mens hans tungespids smuttede frem og fugtede et lille stykke overlæbe. ”Og så et fedt padderocknummer på grammofonen for takt og tones skyld. Men hent svampene udenfor nabolaget, for udestuerne skal være intakte. Og husk nu at holde grabbedullikerne fra Tylopilus felleusserne. De ligner jo Karl Johannerne, men forbitrer smagen og giver sikkert også forstoppelse, hvis det lykkes dem at snige sig med i fromagen. Så snupper jeg amagerhylden og sier alt skidtet fra, når du kommer med dem.”
”Sludder og vås, Vasa. Du kan da ikke bruge en amagerhylde til at vaske Karl Johan svampe med. Du må vist hellere bruge dørslaget, hvis der skal være raison i det.”
”Nå ja, fred være med det, dit rivejern. Amagerhylde, dørslag, pibekrave, morter, manglebræt, stoppesvamp… Jeg kan ikke hitte raison i de navne.”
Der var mange frodige svampearter i skovbunden, lige over deres underjordiske bolig, og de var perfekte som udestuer. En gang imellem sad de her og fik en mundfuld frisk luft. Svampene fungerede endvidere aldeles fremragende som paraplyer, når der var væde i luften, og skærmede samtidig mod nyfigne blikke fra oven.
Vætterne elskede deres underjordiske privatliv, og lod nogle gange som om, de ikke var hjemme, især når prædikanten, Claus Trofobi, trængte sig på. Han gik rundt med ordet, og udbredte sig om overjordiske ting. De selv havde accepteret, at tilværelsen, som sådan, var magisk, meningsløs og god.
Rødvætte var dog altid velkommen. Hun havde sine meningers mod, var beskeden, og vidste en god del om, hvad der foregik rundt omkring.
”Hun har de smukkeste glimt i øjnene, og når hun beretter, tændes mit hjertes vættelys,” sagde Vasa ofte. ”Det holder også både lyn og torden borte, for har man overlevet et ophold i en ulvemave, er man lige så magisk, eventyrlig og troværdig som Karl Johan fromage… uden Tylopilus felleusser.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar