Kronometer og moneter.

Tilbage til fortiden og ind med havemøblerne.
Tiden er løbet for hurtigt og må sættes på plads,
hvad kunne det ellers ende med?
Måske ville den løbe løbsk, beruset af tanken om at være foran.
Med tiden lærer den vel at indse,
at den må følge solens luner, eller måske burde den være ligeglad
og holde fast i sig selv.
Men tidløs får den næppe lov at være, det er der ingen
momenter og moneter i,
og den er hverken filosofisk eller religiøs,
men holder sig til det timelige.