Kommunikativt.

Du kalder dig ’Digterelven.’ Jeg ved godt, hvad du mener, men havde du skrevet ’Elverdigteren,’ havde det måske været lidt mere forståeligt. Man kunne jo ellers komme til at tænke på et digtende vandløb. Hvor får du i øvrigt din inspiration fra, om man må være så fri at spørge?”

”Åh, jeg synes, den er alle steder. Rækker jeg armen mod et træ, en busk eller en sommersky, med opadvendt håndflade, skal der såmænd ikke mere til, end at en fugl flyver ned, sætter sig på hånden og frimodigt synger sin livsmelodi op i mit åbne ansigt.”

”Det kender jeg så godt. Og det er interessant at udveksle ideer med en sangfugl.”

”Man spilder ikke et sekund i kommunikationen. Fløjter du til den, lægger den hovedet på skrå og lytter. Og den venter altid med at svare, til den har hørt, hvad du har på hjerte. Den plukker ikke dit udtryk i stykker for selv at tage over og udfylde alle tomrum med egocentrisk støj.”

”Nemlig, og det er det, jeg kalder kommunikativ musikalitet.”