onsdag den 21. december 2016

Julespurv.


”Spurven sidder stum bag kvist;
såmænd, om ej det fyger…”
De første linjer af Jeppe Aakjærs vinterdigt fra 1915. Det kunne være gråspurven, han tænkte på, men havde digtet været skrevet i dag, ville skovspurven nok være det bedste bud på et motiv, for der er mange flere skovspurve end gråspurve i Danmark nu.
Umiddelbart ser man ikke forskel på dem. Der er dog nogle kendetegn, som adskiller dem. Skovspurven har en sort kindplet og kastanjebrun isse, men umiddelbart tænker man nok ikke over dette.
Især ikke på kunstneriske tegninger og malerier, hvor den slags detaljer let forsvinder med et penselstrøg og gør skovspurve og gråspurve lige for Vorherre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar