Man
forregner sig, hvis man forventer, at metaforer forstås af alle. Bruger man
metaforer, er der det problem, at de også kan være misforståede af afsenderen,
som måske forventer, at andre deler ens ”forståelse.”
Kunstneriske
metaforer behøver ikke være udtrykt i tydelige symboler. De kan iklæde sig lys,
skygger, klarhed, abstraktioner og endvidere effekter, som umiddelbart let
fortolkes som sjusk, hvis de ikke ligner et fotoshoppet skilderi. Selv et
”skævt” penselstrøg kan bære en hensigt, og beherskes kun af en mester, hvor
projektet lykkes. Mange kunstnere har forståelse for dette og forsøger at nærme
sig de behov og krav, billedet selv udvikler hen ad vejen.
Mister man
modet på forhånd, bliver man aldrig avantgarde-kunstner. For mod skal der til,
fordi der er mange kløfter at falde i, og fordi der ofte er ringe sigtbarhed.
På en cirkel, hvor der både findes genialitet og dumhed, må man bevæge sig
rundt, og de to yderpunkter er ikke definerede. Det er som at passere en kløft
med en svajende hængebro uden gelænder.
Avantgarde (fra
fransk "militær fortrop") er et udtryk om billedkunstnere, musikere,
forfattere, politikere og andre, som eksperimenterer med avancerede idéer.
Formålet var at udfordre publikums norm for opfattelse af verdenen, hvor man er
på forkant med udviklingen med nye og anderledes idéer. (Afskrevet fra Google).
Picasso var
dristig, da han udfordrede skønmaleriet med sine kubistiske ”forestillinger.”
Mange beskuere blev vrede, fordi de ikke forstod det, men kun forstod og
anerkendte deres egen overlegne indsigt.
Og sådan
fortsætter det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar