torsdag den 1. november 2018

Ud-af -byen-oplevelse.



Duftende buket af hyacinter
skjult i byens labyrinter
pølsehorn i kedeldragter
morgenmad fra byens slagter.

Båden bæres trygt af fjorden
ormen lever under jorden
med usynlig kompetence
uden spor af konkurrence.

Varm kakao uden skind
høje bølger uden vind
labyrinters lange gange
runger højt af byens sange.

Mad der dufter rigtig godt
dug på bord i skur og slot
dug på ruden inden vinter
duft igen af hyacinter.

Ditte med en ny frisure
hanekam i varm friture
aversion og polemik
uniform og tæt trafik
træet smider snart sit løv
feen drysser tryllestøv
tryllepollen er energisk
blot man ikke er allergisk.

Hæver sangen fem oktaver
ligegyldigt hvad man laver.

Labyrinter set fra luften
hyacinter skænker duften
se nu bare: Højt fra skyen
vises vejen ud af byen.

/J.W.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar