Solen skinnede, lærken sang, og kirkeklokkerne bimlede. Bag alle lyde hvilede en beroligende stilhed, som selv mågerne ikke kunne overdøve. Præsten stod og fumlede med sin nypibede krave, der vist havde fået et lille tvist, men det så man ikke udefra, hvor naturens kirke lokkede med ophøjet, solbeskinnet fred, der forplantede sig til hjerterne uden vedhæftede filer.
Havets brus akkompagnerede naturens stilhed, og alle kunne mærke, at Skt. Hans søndag var så fuld af liv.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar