søndag den 31. maj 2020

"Summertime."


Fiskemanden på stranden har travlt
og nu ringer klokkerne for is
der er altid istid i sommervarmen
mændene interesserer hende mere og mere
og det går sommetider for vidt
er hun utro ved havet er hun en havtaske
men slå hende aldrig selv om du siger
det blot er et slaw på tasken
køb i stedet to nystegte fiskefrikadeller ved bilen
eller et par røgede sild pakket løst ind
solen holder ingen pauser og får isbåden til at løbe
så det sejler ned ad armen på lille Olga
læsejlet sluger brisen og der bliver let for varmt
mon det holder pinsen over?
Ja, hvis sommeren er kommet for at blive.
/J.W.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar