Jeg så på Facebook, eller hørte en radioudsendelse, hvor politikeren Manu Sareen talte om lidt af hvert. Man kunne kommentere, og da han sagde, at det vigtigste ved Indien var deres madkultur, fandt mine fingre tasterne.
Jeg skrev, at jeg mener, det vigtigste ved Indien er, hvad der finder sted ved foden af deres hellige bjerg, Arunachala, hvor flere yogier levede og lever i ophøjet harmoni.
Jeg har studeret religion og filosofi hele mit liv, og har derfor lidt kendskab til disse yogier, samt til evangelierne i Det Nye Testamente og meget andet.
Også hvis nogen ”prædiker” om hvad der er sandhed, og hvad der ikke er, siger vedkommendes øjne mig en del mere end ordene.
Hvis øjnene forekommer salige og uendeligt fredfyldte, kan man i høj grad også føle denne fredfyldte, og tillidsvækkende, udstråling. Jeg kommer lige på navne som Paramahansa Yogananda, Anandamayi Ma og Ramana Maharshi. Disse hellige mennesker opfylder de bud, Jesus prædikede. Men de bruger andre ord om de samme ting.
Jeg har forsøgt at male en sådan oplyst kvinde. Jeg har selv mødt, og talt med, en mand af denne høje åndelige kaliber. En mand som i flere år boede og mediterede i en hule i Himalaya, indtil han blev oplyst.
Nogle husker måske de unge kronragede mennesker fra forretningen ”Naturkost” i Nørregade, Aalborg. Det var vel omkring sidst i tresserne og lidt ind i halvfjerdserne. De var kommet på ret køl efter møder med Sri Swami Narayananda, og de var taknemmelige for at komme over mange af de problemer, der havde hobet sig op ved brug af hårde stoffer.
Tilværelsens væsentlige dynamik er jo ikke kun politik, Me Too, Woke og ejendomsvurderinger, selv om det er den slags emner som ofte påkalder sig mest opmærksomhed.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar