PERSPEKTIVER

”Det varer jo en evighed.” Ja ordet evighed bruges ofte som en betegnelse for et forløb, der enten synes for langt eller for kedeligt.

Men intet varer evigt. I hvert fald hverken ting eller begivenheder. Filosofisk indstillede mennesker grunder over dette begreb, uden at kunne gribe det eller begribe det. Forsøger alligevel at få en mening ud af det. Måske er ordet ”tidløshed” mere håndterligt.

Det lader sig ikke gøre at sætte en etiket med varedeklaration på evighed. Evigheden bærer en usynlig kappe, som er det eneste man kan forsøge at iagttage. Den opfører sig som en kvinde der sender æggende øjekast til en mand, og uophørligt unddrager sig hans tilnærmelser.

”Alt har sin tid,” skriger den vigtige, spankulerende påfugl. For det har den læst i et påfuglært tidsskrift.

Men lærken tænker aldrig over det i redetiden. Den jubler bare løs med den klare, blå himmel som baggrund:

”Giv tid, giv tid… kvittevit… kvittevittevit… kvittevit,” jubler den uophørligt.

På denne måde holder den evigheden ud i strakte vinger og antyder tidløse perspektiver. Den har ”lys i pæren” og spejler sig i fred.”

/J.W.