"Den gyldne app" bearbejdet med AI.

 

Jeg skrev engang et lille eventyr, som jeg kaldte DEN GYLDNE APP. Så prøvede jeg at få det omskrevet, så det kunne læses af en ti-årig ved hjælp af AI. Det blev forkortet meget, hvad jeg også havde forventet, men det var ikke godt nok. Så jeg bearbejdede AI´s forslag og tilføjede noget, som ikke var med. Det endte med en vel lidt banal historie, men det var interessant at prøve:

 

  Der var engang en dronning ved navn Penny Jane. Hun boede på toppen af et kæmpestort bjerg og havde skabt en magisk app, der kunne gøre folk rige. Men at blive rig kostede dem noget meget dyrebart: Deres lykke og kærlighed.

  Langt væk i et smukt land ved navn Shangri-La boede en mand ved navn Mister Sweetheart sammen med sin elskede, Tallulah Ingeborg. En dag kom dronningen flyvende på magisk vis og sagde: "Hej, vil du se Mælkevejen fra oven?" Mister Sweetheart var nysgerrig og tog dronningens hånd. Swooosh! De fløj væk og landede i en dal fuld af mennesker, der græd og led.

  Dronningen forsvandt, og Mister Sweetheart opdagede, at han nu var gammel og trist. Han var i Tårernes Dal, hvor alle ledte efter guld, men de var meget ulykkelige.

  Mister Sweetheart gav dog ikke op. Han huskede en gammel historie om en ledestjerne, der altid ville vise ham vejen hjem. Han vidste, at han måtte være tålmodig og lytte til sit hjerte for at forstå ledestjernens budskab. Så han besluttede at finde en vej ud af dalen og tilbage til sin elskede Tallulah Ingeborg.

  Han plukkede blomster på sin vej, som han ville give til hende, når han fandt tilbage. Han troede på, at han ville finde hjem, og det er jo det vigtigste af alt, for tro kan gøre utrolige ting!

  På vejen hjem formede han et lille digt til Tallulah. Han havde nemlig ofte kigget på skyerne for at se, om de ville hjælpe ham og give ham et tegn:  

I skyers mønstre, sart og fint,

jeg ser en skjult besked.

Et ord, som formes af en vind

og hvisker kærlighed,

mens hjerter slår i takt og rytme

og synger stille med.

Da i et hjørne af min verden,

hvor livets toner bryder ud,

jeg finder ro, forbigår smerten,

mens Amors pile står for skud.

/J.W.