FIRE VERDENSHJØRNER

Man kender betegnelsen, ”de fire verdenshjørner,” som direkte indikerer, at jorden er firkantet. Hvis, altså jorden er verden. Der er noget som hedder verdensrummet, og det er det rum, verden befinder sig i. Verdensrummet, med indhold, er også blevet kaldt firmamentet, fordi man anså det som værende fast (firm) og uforanderligt. Det kaldes det da vist stadigvæk indimellem. Men man hører også tale om andre verdener. Det kan selvfølgelig være verdensdele, der menes, eller uudforskede områder på kloden. Man kan også befinde sig i en helt anden verden, men det er jo almindeligvis en metafor. De fire verdenshjørner hører nok bare jordkloden til, når alt kommer til alt. Det udelukker dog ikke, at man kan tale om andre verdener i verdensrummet, hvis man vil nå ud i alle hjørnerne.

Men er det ikke en lidt firkantet måde at anskue jorden på, når den nu er rund? Ikke helt rund, ganske vist, og ikke rigtig rund. Men samtidig med hjørner? Overtro eller bare talemåder er det vel. Overleveringer fra en tid, hvor man anså jorden som værende flad. I denne forbindelse sagde, og siger, man: ”Flad som en pandekage,” og så ser man jorden som rund og flad for sig, for pandekager er normalt hverken firkantede eller hjerteformede, selv om de godt kunne laves sådan. Fregner kan også være flade, for ellers ville man vel ikke sige, at man ikke ejer en flad fregne. Kloden kunne også være sekskantet som en terning, og så ville der være dobbelt så mange hjørner at lege med, plus nogle kanter, og det er måske herfra man har betegnelsen, ”at runde et skarpt hjørne,” i forbindelse med visse fødselsdage.

Der er en sang som hedder ”4 verdenshjørner.” Her er et af versene:

:/: Der er fire verdenshjørner

eller også er der syv.

Det er sandt hvad jeg fortæller

eller også er det lyv :/:

Man kan løbe om hjørner med ordene ved at lege med dem. I hvert verdenshjørne ligger måske en hovedhjørnesten, pænt tilhugget af Jens Vejmand, og selv om man skulle mangle en hjørnetand, eller en hjørnegrund, kan man da godt digte og pynte lidt på begreberne. Det gør det muligt at ride på en enhjørning, og i det yderste hjørne af verden bor Gammel Nok. Hvis han da lever endnu.

Der er en bevægelse som påstår, jorden er flad. Det kan man jo se direkte, siger de. De siger også, bevægelsen har tilhængere hele kloden rundt.

Men foråret lever. Det blunder lige nu, og om ikke så mange måneder er det heldigvis lige om hjørnet igen.

/J.W.

/Mit oliemaleri skal forestille en spøgefugl.

"Bolette mediterer."

Olie/lærred. 30 x 30 cm.

ÆGTE GULD

 

  Dit guldsmykke er af højeste karat. Det er tungt, fordi der ikke blev sparet på det ædle metal, da det blev skabt. Solgte du det i dag, var du økonomisk fri og vaccineret mod timelige bekymringer i årtier.

  Selvfølgelig bærer du ikke det originale smykke. Det er for risikabelt, men kopien er tilsyneladende originalen, og så er det ikke jordens undergang, hvis det skulle blive stjålet. Men du ved, du har originalen, og den er sikret bag lås og slå, gemt bort i mørket.

  Alle ved jo, du ejer smykket, og måske er prestigen mere værd end salgsværdien, for du har vævet din personlighed ind i det, og når det bliver beundret for sin skønhed og salgsværdi, er det din vin der skænkes op, og dine bægre der drikkes af, mens du svæver på vinens bouquet.

  Om dagen glitrer solens guld i fjordens bredning med udsyn til Halkær, og om natten ruller månen sin gyldne løber ud og danner et omvendt udråbstegn. Bølgernes mediterende åndedrag, mens himlen er blåsort og skyfri med udsyn til Mælkevejens blidt lysende guldstøv, stemmer sindet til ro.

  Solens, månens og stjernernes guld er dine æteriske smykker. De sender stjerneskud, når du danser, og de er ægte guld værd.

 

/J.W.

 

PÅ BARYT

Sætternissen på egnsavisen blev i tvivl om der blev lavet risengrød til medarbejderne i år. En lidt personlig frygt, fordi han måske blev anset som en modarbejder, selv om han jo blot udførte sin pligt, når han byttede lidt rundt på den spejlvendte blysats. Selv om der var et pænt stykke tid til jul, tænkte han allerede nu på risengrød, for sætternisser er jo også en slags nisser. Han fik en lille troldsplint i øjet og besluttede at muntre redaktøren lidt op med et pjattedigt:

Ib Pip Kanariefugl kører rundt på gummihjul

hopper op på præriehesten glæder sig til julefesten

rider ned mod byens kro taber så sin ene sko.

Skjorten har han omvendt på strømperne er lyseblå

ønsker sig et fuglebur får et gammelt kukkeur.

Er kanariefuglen gul får den sennepsfrø til jul.

Risengrød med smørklat i det kan sætternissen li’.

“Ja, ja, kære sætternisse,” mumlede redaktøren og skubbede læsebrillerne op i panden igen.

”Du skal nok få din risengrød til jul. Barytaftrykket med dit digt er sikkert en af dine årlige remindere, og ”grødteksten” er minsæl på rim.”

/J.W.

Alle reaktion

Olie på lærred med dyb blindramme. 50 x 50 cm.

 

SPRUTTENDE LYS

 

  Vættelysene kunne findes i hele sognet, indtil vætterne selv havde været ude at samle dem op. Og de var hurtigt ude, efter tordenvejrets ophør, for disse magiske tordenkiler, havde de god brug for. De besad tryllekraft og kunne beskytte mod lynnedslag, og de var gode til at oplyse hulerne med.

 

  Når de kørte rundt i sognet, i deres små enspændervogne, med harer som trækkraft, var det også praktisk at kunne oplyse hulveje og dunkle ruter i skovbunden. I vinterhalvåret gik ingen ud, efter kaffetid, uden at have et vættelys i hånden samt et par stykker ekstra i lommerne. Deres huler lå tæt på menneskenes huse, som gav godt med læ, og husenes sokler, under jordniveau, var ofte deres ene væg.

 

  En aften bankede det på døren, og lidt efter var gæsten bænket, med et glas dampende for-juleglögg i sine kolde hænder.  For der var østenvind med ruskvejr, så man frøs mere end man gjorde i almindeligt vintervejr, selv med frost. Det var førstelæreren på vætteskolen, som aflagde visit.

 

  ”Man ser, I har godt med lys og varme i denne kolde og mørke tid,” sagde han. ”Det glæder én, at I holder fast i jeres barnetro, så I immervæk kan fryde jer over de gode, gamle vættelys. For mister man troen på dem, virker de ikke mere. Det ligger implicit i deres magiske natur. Derfor vil jeg ikke ødelægge noget for jer ved at berette, at de er ældgamle forsteninger af den fossile skal fra belemnitter som, i parantes bemærket, er en blæksprutteart. Nej, den viden skal man holde for sig selv, så min mund er lukket med syv segl desangående. Men kunne der mon blive en sjat glögg mere?”

/J.W.

 

 

 

PERSPEKTIV

Holder man Klokkeblomst i sin hule hånd og ryster hende blidt over en person, drysser der tryllestøv ned på vedkommende. Så opdager personen pludselig, at det er en naturlig ting at flyve. Ikke som en fugl, der må baske med vingerne for at få opdrift, men som i drømme, hvor viljen og ønsket er nok til at ophæve tyngdekraftens faste greb.

Men findes Klokkeblomst? Eller er hun bare et symbol på nogle af de muligheder, man har, hvis man finder Det Gyldne Rav på stranden?

Det Gyldne Rav er at finde mellem Slettestrand og Rubjerg Knude Fyr og kan kendes på, at det hele tiden skifter glød, når man betragter det, og samtidig føler en forjættende kildren i hjertet. Det Gyldne Rav kan lede dig til Følfod og Bellis, og finder du begge blomster i nærheden af hinanden, er du tæt på Klokkeblomst.

Ja, tro kan flytte bjerge og skabe andre mirakler, men der er altid RAV i Nordjylland.

/J.W.

Alle reaktioner: