Når vinteren har løsnet og siden sluppet sit greb, når ubønhørlige og iskolde storme, som længe har pisket frådende vesterhavsbølger op, endelig er blevet mildere i længere tid af gangen, er det blide forår med efterfølgende sommer tilbage, hvor de hører hjemme.
Ved den nordjyske vestkyst sker der kraftige, kosmetiske forandringer hvert år.
Et hus på toppen af en skrænt en dejlig sommerdag. Smuk udsigt til havet, tyve meter til kanten. Nogle få år senere ligger huset een meter fra kanten, og må ikke bebos mere. Et par år eller måneder senere er der kun et halvt hus tilbage. Havet æder sig ind fra vest og lægger til på østkysten. Jylland flytter langsomt østover, i hvert fald Nordjylland. Danmarkskortet skal nok opdateres, før eller siden.
En stille sommerdag med varmt sand mellem tæerne ved det evigt brusende hav. Lige nu smiler det venligt og alt virker uforanderligt. Selv bølgerne ligner hinanden. Som om det altid har været og altid vil være sådan.
Nu’ets trylleri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar