Fyren og flammen.

Hvis der på et mørkt sted står ti, hundrede eller tusinde stearinlys,
er der mørkt, hvis ingen af lysene er tændt. Forestiller man sig,
at stearinlysenes højeste formål er at lyse, er det i første omgang nok, at eet af dem bliver tændt.

Det ene lys kan nemlig tænde de andre. Det kan dog ikke selv gøre det, men må føres til de andres væger. Så med eet tændt lys, og lidt hjælp, kan mange lys tændes.

Bruger man dette som en analogi på menneskelivet, er det let at forestille sig meningen. Mens hvert lys var uden flamme, tænkte et af dem måske:

”Vi skal jo alle tændes, så vi kan lyse dette mørke sted op, men hvordan er det nu lige man gør?” Lysene prøver at tænde hinanden – men kan ikke. Ikke engang fyren som er brændt varm på flammen kan gøre det.

Så er der et af lysene som indser, det selv må tændes, hvis det skal nytte. Måske bliver det tændt, og måske uden at det rigtigt går op for det, hvordan det skete, men tændes det, kan de andre nu tændes ved dets flamme.

Mange har opnået glødende, rygende væger som giver glimtvise og svage indtryk, men et klart og roligt brændende lys er ønskværdigt.

Og man behøver ikke at brænde sit lys i begge ender.