Morgendis.

Hun følte, at hun bogstaveligt talt gik ved siden af sig selv. Det var, som om der fandtes to indfaldsvinkler: Den sædvanlige og den anden. Hun fik lyst til også at blive bevidst i, og om, den anden og satte sig på en milepæl, som ellers bare stod i vejen, og prøvede så at slappe af. Heldigvis var det en gammeldags, blød og frønnet milepæl, fra dengang de blev lavet af træ, så med den sammenfoldede mostrøje som hynde, gik det an.

Hun var en helt typisk skovalf, i hvert fald at se til, med store, spidse ører, og iklædt en bregnekappe med en kort trøje af sølvlignende mos indenunder. Efter nogle langsomme åndedrag, som Mosekonen havde indviet hende i, lyttede hun indad, og hurtigt skete der noget: En lille klokke ringede, eller måske nærmere kimede, så fint, at hun atter var ude af sig selv, og hendes opmærksomhed blev vakt til det yderste. Hun spidsede ører, lyttede inderligt, og forstod med eet, at hun levede i to verdener på én gang.

Hun var vant til kun at opfatte den ene verden, men nu kunne hun forstå, at den anden verden var lige så virkelig, og at hun var bevidst, og lige meget, til stede i begge verdener. Skiftet mellem opholdene i de to verdener, skete med så stor vibrationshastighed, at hun altid kun troede hun var i den ene, uanset hvilken af dem, hun var i. Hun fik også et uforståeligt indblik i ideen med dette: Den ene verden forekom dynamisk og rig på sanseindtryk, glæder og sorger, mens den anden var af statisk natur og samtidig mystisk og uforklarlig, mens den leverede brændstof til hele moletjavsen.

Lige nu kunne hun ikke overskue, hvad denne opdagelse kunne bruges til, men hun ville besøge Mosekonen, næste gang hun bryggede og få en god snak med hende. For hun kunne meget mere end sit fadervor, og mens hun bryggede, var hun så inspirerende at udveksle betragtninger med.

Særligt når man, helt konkret og uden omsvøb, kunne tale om alt mellem himmel og jord, hvor Muserne jo holdt hof, broderende blomstermotiver på deres klædninger, mens de fnisende lyttede med på skovalfers, og andet godtfolks, troskyldige postulater, som de selv, trods alt, godt vidste var legende, eksperimenterende prøveballoner.