Hun greb med et elegant tag sit sværd og slog det tværs gennem universet uden at dele det. Det flød blot sammen, som var sværdslaget foretaget i vand. Der var et lys, der fik solen til at virke som et fotografi ved siden af. Lyset brød ikke gennem sværdets bane, for sværdet selv var lyset.
Det var nemlig smedet af virkelighed, og enhver lyd blev tavs og ærbødig.
Men alle, som havde bevidnet det, bedyrede ham, at Sofie kun havde sendt ham et smil.
Ovenstående er udsprunget af Sofies smil til Åge. Han havde altid bagt på bagerens datter, som konsekvent havde overset ham. Men i går sendte hun ham et lille forsigtigt smil, som slog benene væk under ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar