fredag den 1. januar 2016

Nytårsenglen.


Der stod en lille engel uden for døren. Lige ved siden af måtten, og der var et kort hægtet ved. På kortet stod, at der i tre dage havde været tændt stearinlys foran den, mens smukke tanker og velsignelser var tænkt ind. Med den hensigt, at englen ville udstråle dette til gavn for modtagerne.
”Sådan en fin lille engel. Og så er der en øsken på hovedet med er fin tråd i.”
”Det er fordi, den er beregnet til også at kunne hænge.”
”Ja, selvfølgelig. Men tror du, disse velsignelser følger med? Kan det lade sig gøre? Det er jo ikke en rigtig engel. Så vidt jeg kan se, er den af porcelæn.”
”Engle kommer i mange forklædninger. Og nogle gange ser de ud, som vi forventer, de ser ud.”
”Så er der sikkert også mange gange, vi ikke opdager, de har haft en finger med i spillet.”
”Det får mig til at tænke på en beretning fra Skinbjerg Hule ved Nibe. En mand gik der alene en mørk aften, og han følte en vis uhygge. Så foldede han hænderne og bad om hjælp, mens han fortsatte mod Nibes lys, og der skete ham da heller ikke noget. Senere fangede politiet to landevejsrøvere på samme egn, i en anden forbindelse, og de tilstod, de havde haft til hensigt at overfalde og røve manden. Men de opgav, fordi han pludselig var ledsaget af to lysende skikkelser.”
”Jeg synes, vi skal finde et rigtig godt sted til vores nye lille Nytårsengel.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar