Der er Have-Erantisser her og der. De spejder efter Vintergækker, som de vel er Grandonkler til. (G)Ranunkel-familien kan godt lide løgplanterne, som de gerne vil være sammen med, for de har det med at udsende en subtil duft, der er karakteristisk for Påskelilje-familien.
Når de smiler til hinanden, fornemmer man deres stille glæde over snart at kunne byde Krokusser velkommen. Så føler de sig nemlig alle som et fuldbragt forårstrekløver.
Men krokussen overhaler de andre i højden, og så vokser de ligesom fra hinanden. Det orker Vintergækken ikke og trækker sig stille tilbage.
Mens Erantiserne spejdede efter Vintergækkerne, fik de øje på en enlig Tusindfryd.
”Den er da tidligt på den,” tænkte de, ”og der er ikke andre at øjne. Nå ja, de kommer såmænd nok, når denne ene har sonderet terrænet. De plejer jo at komme i tusindtal, og egentlig er de stjerner, som er faldet ned fra himlen efter aftjent værnepligt. Det er jo almen viden.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar