Det blev en herlig Nytårsaften i år. Gåsen havde inviteret gæster til en gastronomisk niddag. Der var jo kun Nytår én gang om året, havde den langt om længe indset, så i år skulle det være. Den plejede altid at lade sig invitere, men tiden var moden til værtsskab, og femogtyve af dem der havde overlevet julemassakren skulle inviteres. Såvel gæs, ænder, kalkuner som høns, for gåsen ville ikke kaldes racist.
Den ville skabe glæde og håbede, helt ind til ønskebenet, at alle kunne deltage. Det ville blive dejligt at se gæsterne komme and-stigende med nypudsede fjer, og femogtyve var det antal, den havde plads til. Syv gæs, syv ænder, seks kalkuner og fem høns. Kalkunerne fyldte meget, så seks var rigeligt, og hønsene fik man hurtigt nok af, for de fik altid lynhurtigt godt med fjer på. De kendte ikke til mådehold og festede principielt grundigt igennem.
Der ville under alle omstændigheder blive et værre leben med gæssenes taktfaste skræppen, kalkunernes pludren, hønsenes kværuleren, og ændernes konkurrencer i rap som de gik meget op i, da de ikke kunne udtrykke sig på andre måder på grund af næbbenes udformning. Enhver rapper med sit næb, forsvarede de sig.
Gåsen havde en personlig teori om hønsenes umådeholdne drikkeri. Den mente, at de fortrængte tanken om den forestående sæson for hønsekødssuppe. Men den teori holdt den for sig selv. Den havde trukket en velegnet fjer ud af sin ene vinge og skåret den til, så den var egnet til at dyppe i blækhuset og skrive invitationer med. De skulle sendes med luftpost… brevduer, for de tog ikke noget for det, da det var deres eneste hobby, og det passede lige nøjagtigt til gåsens pengepung.
Velkomstdrinken skulle være den legendariske an-drik. Den gik man aldrig fejl af, og nytårstalen skulle Andreas holde, præcis klokken atten nul dut. Det var der tradition for, og når Andreas talte, lyttede alle andægtigt, selv om de kunne talen udenad:
”Vi sender vore varmeste tanker og ønsker om et Godt Nytår til søens vadefugle, til alle som er stækkede, til fangerne i ande- og hønsegårde eller lignende, samt til de unge som bliver flyvefærdige i det nye år. Også en hilsen til vore franske venner som stopfodres, så det hænger dem langt ud af halsen.
Så vær velkommen det hersens år, og lad os nu pynte os med de udleverede fjer som er lånte, tage hønseringene på og skåle nytåret grundigt ind. Det bliver jo en fugtig Nytårsaften i år.”
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar