Vinden bar pludselig en magisk duft over
klitten ved Rødhus denne januar-dag. Duften blev filtreret af marehalm i vådt
sand, og skabte helt nye, kalejdoskopiske erindringer, der havde stor
virkelighedskraft.
Havet slugte med velbehag et spontant kast
med et ravstykke, og ringene bredte sig fra nedslagsstedet, som en utrættelig
gif, mens erindringens toner, følelser, ord og billeder interagerede i inspirerende
former.
Så forsøgte lyden fra havets brænding at tage
over, men det lykkedes kun så meget, at den fik status som billedtekst.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar