”Har du hørt den om Olsen Banden, der ville
overnatte på det samme hotel?”
”Nej, der er ingen klokker der ringer sådan
umiddelbart.”
”De gik hen til receptionen og bestilte et
værelse hver. Det bliver tredive kroner, sagde receptionisten. De betalte, fik
hver sin nøgle og gik. Så kom receptionisten i tanke om, at hun havde taget for
meget og kaldte på piccoloen. Du må give de tre penge tilbage. Deres værelser
kostede kun femogtyve kroner tilsammen. Her er fem enkroner. Smut op og aflever
dem.
Piccoloen blev lidt usikker på vej mod
gæsternes værelser. Fem kroner til tre? Så besluttede han sig hurtigt: De får
en krone hver, og så er den pot ude. De to tiloversblevne kroner stak han i sin
egen lomme.
Så nu ser regnestykket sådan ud: De tre
gæster har betalt ni kroner hver, og tre gange ni er syvogtyve. Piccoloen stak
to kroner i lommen. Syvogtyve plus to giver niogtyve. Hvor er den sidste krone
så blevet af?”
”Det kan jeg ikke overskue, men for lige at
tage et sidespring og abstrahere fra problementikken: Plager eftervirkningen af
julefrokosten dig stadig?”
”Ja og nej. Når sprutten går ind, går
forstanden jo ud, og så kan det være svært at holde etiketten.”
”Da
jeg selv gik til julefrokoster, kom jeg sjældent længere end til silden. Der
blev skålet hele tiden, så de sild jeg fik ned, kom i hvert fald ud på dybt
vand, om jeg så må sige, og jeg tror, jeg har sagt et eller andet specielt til
min borddame, for hun rødmer og fremviser et uudgrundeligt smil, hver gang vi
ser på hinanden. Men nu er hun på barsel i nogle måneder, så det behøver jeg
ikke at fundere over mere.”
”Du åbnede måske døren til borddamens hjertes
forkammer, om jeg må udtrykke det poetisk.”
”Sjovt du siger det. Hun bor nemlig på
Forchhammersvej.”
”Nå, men Godt nytår igen igen. Der kommer
bussen til Silkeborg, og den venter ikke.”
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar