lørdag den 12. januar 2013

¨Jeg skal lige spartles.¨

Når kvinder går til spejlet for at lægge make-up, hører man dem undertiden sige:

¨Jeg skal bare lige spartles lidt.¨ Mænd svarer ofte: ¨Det er da ikke nødvendigt. Du er smuk, som du er.¨ Og mange mænd mener det, når de siger det.

Jeg kom til at tænke på dette, da jeg faldt over et foto af et maleri, jeg havde lavet for mange år siden. Et portræt som jeg forsøgsvis havde spartlet op, hvilket vil sige, at oliemalingen blev påført alene med en spartel. Et spartlet maleri bliver derfor grov i strukturen, men kan alligevel give indtryk af en hud som er glat.

At abstrahere fra en grov struktur, hvis den er gennemført, og på samme tid ind-se en glat hud, er ingen kunst for de fleste. Almindeligvis gør man det automatisk uden at tænke nærmere over det.

Når to mennesker har levet sammen i mange år, ser de hinanden på en anderledes måde, end andre mennesker ser dem.

Spejle lyver, fordi man bevarer sine mentale overbygninger, mens man kigger. I øvrigt er det man ser også spejlvendt. Et umanipuleret foto derimod afslører de eventualiteter, man automatisk abstraherer fra i spejlet.




 

onsdag den 9. januar 2013

Væverier.

Den kåbe som man bærer nu, 
den væved' man engang, 
mon ikke, jo det tror jeg sgu, 
den er vist lidt for trang.

Er kroppen bare blevet tyk, 
så kåben er et fængsel? 
Det ku' vel osse vær' det tryk 
der kommer ud af længsel.

Den næste kåbe sidder godt, 
man har jo lært at væve, 
den gamle smides ud til skrot, 
snart kan man atter svæve.

Når kåben sidder, som den skal, 
er lissom man vil ha' den, 
da kan man gå til elverbal 
på slaget tolv om natten.

En elverpiges fine hånd 
befri'r så én fra kåben: 
¨Smid over skuld'ren alle bånd 
og modtag elverdåben.¨
















mandag den 7. januar 2013

Tidløs?



Grib nu'et i flugten og hæld det på et reagensglas. Tilføj en lille sjat god tid fra alverdens tidszoner, og kom et gram tørret, pulveriseret tidsel i samt tre gram tidlig morgen. Så mangler der kun lidt sydesalt, et drys overtid og en teskefuld tidevand. Nu begynder det at boble, syde og dampe, og reagensglasset ændrer form, således at den øverste og nederste halvdel udvider sig og får tredoblet deres diametre, mens det snører sig sammen midtpå og får talje. En håndfuld fint, tørret strandsand kommes i, og tiden begynder straks at gå. Husk at lægge låg på åbningen og vend glasset på hovedet, hver gang tiden er moden, så vil en af Newtons love sørge for at holde tiden i gang uden optrækkeri.

fredag den 4. januar 2013

NU.

Nu’et, som er uden tid, går over min forstand. 
Prøver jeg at se derpå, flyder det som vand.
Jeg må flyde ovenpå, og det kan sagtens bære,
hvad var det mon, jeg overså? Det vil jeg gerne lære. 

Mens havets bølger viser tand, og mens de hviler blanke,
de er jo dog det samme vand, og det er værd en tanke.
Men nu’et bruger ingen ord og smiler ad min iver,
som spejlet i den blanke fjord, mon det sig selv beskriver?





torsdag den 3. januar 2013

Januar.

Julen, som har varet længe,
holder ej til Påske mer',
den har kostet mange penge,
og nu er der ikke fler'.

Julen gider ikke vare
helt til Påske som engang,
den er træt og ønsker bare
hvile uden forårssang.

Nattens stjerner er så klare,
mens kong Vinter laver frost,
kulden kan dog ikke klare
frøken Forårs blide kost.

Lige nu hun bare smiler
drømmer om sit forårsskrud,
hun ved godt, at tiden iler
mod sæsonen, hun står brud.

 

Skruer på tiden?


Verdens ende er nær. Verdens ende indtræffer før eller siden. Verdens ende er allerede indtruffet. Verden ender aldrig, fordi den er uendelig. Mindst så mange meninger er der om verdens skæbne set i det lys.
Alle kan have ret, for verdens ende er en personlig tro eller erfaring, som er forbundet med alt fra dumhed, umodenhed, modenhed, til visdom og indsigt.
Når Mayas slør rives bort fra øjnene indses, at selv Mayas slør var Mayas slør, og at det altid har været sådan.
Begrebet tid giver mening set fra en relativ indfaldsvinkel. Her er både rum og tid en rum tid endnu. Måske altid.
En skrue uden ende er en skrue uden ende. Vil man undgå at blive forskruet, må man sikkert vælge en anden type skrue. Kærvens udformning er underordnet, bare den passer til skruetrækkeren. Mennesker som søger sandhed er skruetrækkere. Mennesker som søger sikkerhed i illusioner er skruebrækkere.

Så går tiden med det.


onsdag den 2. januar 2013

De tre hellige konger.

På kalenderen, ved søndag d. 6. januar 2013, står der Hellig 3 Konger. Nogle børn, og måske også nogle voksne, går udenfor juleaften ved midnatstid for at se, om Betlehemsstjernen skulle vise sig på himlen. Beretningen om de tre vise mænd fra Østerland, taler til manges hjerter,
og dufter næsten af guld, røgelse og myrra skær.

Der er sandsynligvis tale om astrologer som har set noget på himlen. For syv år før, samt tre år før vor tidsregning, var der nogle særlige planetkonstellationer som godt kunne ligne en ekstra stor stjerne. At der lige netop var tre astrologer, og om de var konger, er der intet konkret om, men de bragte tre gaver, til den konge der skulle fødes efter deres beregninger, og deraf er deres antal og titler opstået som formodninger eller poetiske udlægninger.

Sjovt nok er fundamentalistisk kristne med på den og synger gerne: Et barn er født i Betlehem, men hvis man ellers taler om astrologi, bliver de stramtandede, for astrologer er nogle ukristelige charlataner, hvis ideer stammer fra østen, på linje med karma, yoga m.v., noget de sætter en fælles hat over, som de kalder New-age, og som de, mildt sagt, tager afstand fra.

I biblen er der jo mange smukke og vise ord samt en del vås, hvis man tager alt bogstaveligt, men prøver man at komme til forståelse og indsigt af den vej, er man alligevel godt hjulpet,
hvis man kan læse mellem linjerne. Kan man ikke det, men er tordnende sikker på, at biblen altid skal tages bogstaveligt, vil man blive nødt til at fortrænge visse ting, fordi de er diametrale modsætninger.

Et enkelt eksempel: Du må ikke slå ihjel. / En Troldkvinde må du ikke lade leve.

Sammenligner man filosofien med religionen for at finde modsætninger og/eller lighedspunkter, viser det sig, at Det Nye Testamente på mange områder stemmer overens med filosofiske traditioner og med mange oldindiske og østerlandske tanker.

Det siges, at enhver er salig i sin tro, så hvis et menneske oplever ægte salighed i sind og hjerte, og samtidig tror på noget, man ikke selv går ind for, bør man se i øjnene, at vedkommende må have været i berøring med noget, man kun kan tage hatten af for og glæde sig over.