Væverier.

Den kåbe som man bærer nu, 
den væved' man engang, 
mon ikke, jo det tror jeg sgu, 
den er vist lidt for trang.

Er kroppen bare blevet tyk, 
så kåben er et fængsel? 
Det ku' vel osse vær' det tryk 
der kommer ud af længsel.

Den næste kåbe sidder godt, 
man har jo lært at væve, 
den gamle smides ud til skrot, 
snart kan man atter svæve.

Når kåben sidder, som den skal, 
er lissom man vil ha' den, 
da kan man gå til elverbal 
på slaget tolv om natten.

En elverpiges fine hånd 
befri'r så én fra kåben: 
¨Smid over skuld'ren alle bånd 
og modtag elverdåben.¨