Men nu endnu en menu:

Krig på kniven, gris på gaflen,
maden for salt, sovsen brændt på.
Skeen i den anden hånd:
Friskfangede fiskefileter fra fryseren
optøede, og panerede med rugmel.
Salt og peber. Ovnbagte pommes frites,
remoulade, tomatbåde, citronskiver.
Moderne husmandskost med hvidvin.
Velbehag på menuen, illusioner i glasset
og lovprisninger ad libitum.
Berusende slurke, brusende overmod,
flydende kærlighed, fred og balance,
sprøde fritter, bløde bid,
velsmag a la carte, og tandstikker.

Dog-style

Puppies hardly understand where it is best to do

carpets, floors instead of just an outdoor place or two.

They simply had to bark a wauw before the nature calls

you shouldn't have to yell a hey when they in curtain falls.

You have an eye on every finger to read their language clearly

you do not want to sound so shrill not even close to nearly.

They should prefer the open door and look for grass and sand

a little yelp to show the need for seeing open land.

Out of the door to stones and shrubs their drag and drop is found

it makes them clean and free as well to sniff around the ground.

På hundemaner.

Hundehvalpe misforstår, hvor det er bedst at lave,
og tæppetisser før de når en pæl eller en have
De skal da bare sige vov, hver gang naturen kalder,
så slap man for at sige hov, når de for tæppet falder.

Man har et øje på hver finger, for sproget klart at læse,
man vil jo ikke være skinger, når de skal pudre næse.
De skulle helst til døren gå og blive dus med vanen.
Et lille bjæf, man kan forstå, før de må åbne hanen.

Udendørs, ved hegn og buske, findes deres træk og slip.
Man skal dog altid lige huske posen med den lille snip.

Gløder i sneen.

Selv mens kulden nyder sine velmagtsdage, og det ser ud til, at naturen er mere eller mindre lukket ned, bliver der hamret og banket på livet løs, så gnister og gløder springer, i naturens egne smedjer. Her er nemlig ingen arbejdsløshed, alle er i gang. For mens frosten bider sig fast i det synlige, holdes jernene varme i det usynlige. Men kun lederne og de ansatte har adgang til smedjerne, og kun de ved, hvor de er.

Projekterne folder sig ud lidt efter lidt, og når plusgraderne og solen igen får overtaget, åbnes smedjernes døre efterhånden på vid gab. Der inviteres til Åbent Hus, hvor resultaterne, af deres magiske, hemmelige arbejder, bliver vist frem for offentligheden:

Træerne får knopper, blomsterne, som har trænet i skytteforeningerne, demonstrerer deres skydefærdigheder, mens dyr og fugle er blevet grundigt programmerede til deres specielle arbejdsopgaver, som syv vilde heste nu ikke kan holde dem fra. Insekterne går på vingerne som støvpartikler der blæses ind i en solstråle, edderkoppen udstiller sine  selvbroderede reklamer og tilbyder gratis ophold, til de insekter som ikke kan løsrive sig fra dens idylliske hotels faciliteter. Solsorten griber hurtigt fat i den blinde føler, regnormen stikker op af jorden, for at fornemme om kysten er klar. Den trækker til og befrier den helt fra det jordiske, nu den alligevel har fat i den lange ende. Rovfuglen snupper solsorten i flugten og flyver den til sin rede ganske gratis. Den har jo taget billetten og på denne måde bidraget til, at rovfuglen kan komme videre med sine egne højtflyvende planer.

Vårlængsel.

De lyse timer tikker frem,
de mørke timer går mod hi.
Den kolde tid må finde hjem,
når velmagtstiden er forbi.
Kulden bliver snart stemt ud,
for lyset får nu alle stemmer.
Ud med frost samt sne og slud,
og stive, vintertrætte lemmer.

Lyset vinder gang på gang
og guldet vil det fejre,
faktor X, det har dets sang,
så derfor vil det sejre.

Forårsfornemmelser?

”Kommer hun ikke snart,” tænkte alfen, mens han utålmodigt rev græsstrå op fra skovbunden. De havde aftalt at mødes ved den mindste sø i den største skov, når solen stod allerhøjest på himlen, men han var ankommet mindst en time for tidligt.

For hun var Alfa og Omega for ham. Han smilede drømmende ved tanken om hendes lange, buede øjenvipper der glippede så udsøgt forførende, at det næsten virkede bevidst. Det gjorde dog ikke noget, at hun kokketerede på denne måde, snarere tværtimod.

Hun var yndig og så indtagende, at han fandt det vanskeligt at sidde stille, når de var sammen. Han betragtede hende uophørligt, skiftevis fra alle tænkelige sider, hans sind var helt og aldeles fokuseret på hende, og han måtte strejfe hende ”tilfældigt” og mærke hendes fine duft igen, igen og igen. Der var ingen ende på det.

De plejede at danse jublende op og ned og frem og tilbage på solstrålerne, og selv om det kun var januar, kunne det fint lade sig gøre i dag, for ikke en vind rørte sig, og på himlen var der mange blå pletter, hvor skyerne var forduftet.  Lidt forskud på sommeren ville det da være spild af tid ikke at tage, og sådan en smuk, frostklar dag ville solens stråler blive reflekteret, glitrende og lynende, af deres blanke vinger, så man næsten kunne komme til at tænke på tændte stjernekastere.

Et ungt par, som gik tur i skoven, for luftens, fordøjelsens og hundens skyld, som de udtrykte det, fik øje på dem, og pigen udbrød:

”Neej, se de smukke guldsmede. Hvor de glitrer. De smeder nok på hymens lænker.”

Tidsrejser (2).

”Nogle forestiller sig, at man kan rejse tilbage, men aldrig frem i tiden, da fremtiden ikke har fundet sted endnu. Men hvis man rejste tilbage i tiden, ville den valgte tids mennesker jo møde mennesker (eller væsener) fra fremtiden.

Så, ud fra den logik, kan man også rejse til fremtiden, hvis man kan rejse til fortiden.”

Et lille udpluk fra mit sidste indlæg om emnet. Efter at have læst en artikel i Ekstra Bladet, inspireret af Videnskab.dk, er der basis for supplerende anskuelser.

Befinder man sig et sted 100 millioner lysår fra jorden, og kunne man herfra kigge på jorden med teleskoper, som var kraftige nok, ville man se jorden, som den så ud, da dinosaurerne levede. For når man kigger ud i rummet, ser man tilbage i tiden, fordi lyset er så lang tid om at nå frem, og derfor vil den nærmeste stjerne, bortset fra solen, vise sig som den så ud for 4,24 år siden.

Det er en interessant vinkling på dette at, om ikke rejse så dog, se tilbage i tiden. Man har meget svært ved at forestille sig, nogen kan lave så kraftige og avancerede teleskoper, at dette kan lade sig gøre, men vi kender jo ikke en evt. teknisk udvikling på en, tænkt, højt udviklet planet.

Og hvis man kunne, ville man da se levende billeder, og i givet fald, hvad er så virkeligheden i alt dette? Disse forskydninger i rum og tid, og det som kan tænkes ind her, ligger ikke lige til højrebenet, synes jeg. Men interessant at fundere over.

Spejlmagi.

Kvittevit og kvit igen!...
Hvem er du min lille ven?
Ligner mig til punkt og prikke
kender dig dog endnu ikke.

Sig mig, lever du i vandet
lige her, hvor jeg er landet?
Jeg ser ned, og du ser op,
vi har samme gule krop.

Jeg kan ik’ forstå en dyt
tænk at leve i en pyt.