”Nogle forestiller
sig, at man kan rejse tilbage, men aldrig frem i tiden, da fremtiden ikke har
fundet sted endnu. Men hvis man rejste tilbage i tiden, ville den valgte tids
mennesker jo møde mennesker (eller væsener) fra fremtiden.
Så, ud fra den
logik, kan man også rejse til fremtiden, hvis man kan rejse til fortiden.”
Et lille udpluk fra mit sidste indlæg om emnet. Efter at have
læst en artikel i Ekstra Bladet, inspireret af Videnskab.dk, er der basis for
supplerende anskuelser.
Befinder man sig et sted 100 millioner lysår fra jorden, og
kunne man herfra kigge på jorden med teleskoper, som var kraftige nok, ville man
se jorden, som den så ud, da dinosaurerne levede. For når man kigger ud i
rummet, ser man tilbage i tiden, fordi lyset er så lang tid om at nå frem, og
derfor vil den nærmeste stjerne, bortset fra solen, vise sig som den så ud for
4,24 år siden.
Det er en interessant vinkling på dette at, om ikke rejse så
dog, se tilbage i tiden. Man har
meget svært ved at forestille sig, nogen kan lave så kraftige og avancerede
teleskoper, at dette kan lade sig gøre, men vi kender jo ikke en evt. teknisk
udvikling på en, tænkt, højt udviklet planet.
Og hvis man kunne, ville man da se levende billeder, og i givet
fald, hvad er så virkeligheden i alt dette? Disse forskydninger i rum og tid,
og det som kan tænkes ind her, ligger ikke lige til højrebenet, synes jeg. Men
interessant at fundere over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar