En lynhurtig kridtstreg
på den sorte tavle.
Som et skud.
Et stjerneskud i sommernatten.
Hovedet hviler på hånden,
albuen støtter på bordet,
og lyset strømmer ind i sindet.
Mælkevejen smiler.
Knitrende forjættelser i hjertet
som jubler så blidt.
For alt er jo lige så meget
som ingenting
ved siden af dette.
Sommerfuglen flakser
op i sollyset
og opløses seriøst og yndefuldt
i sindets midtpunkt.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar