Det forlyder, at elverfolk og ”de underjordiske” fester under bjerget, som står på gloende pæle efter mørkets frembrud visse tider på året. Et sted oven på bjerget står en Hvidtjørn, som høvdingen af Stevns har doneret til de feststemte væsner, og de værner den så særegent, at kreaturer, der spiser af den, omkommer på mystisk vis.
I 1600-tallet nedskrev præsten i Hellested, Peder Syv, folkevisen ”Jeg lagde mit Hofvet til Elver-Høy”. Den inspirerede Johan Ludvig Heiberg, til at skrive ”Elverhøj” i 1828, hvorefter det blev Danmarks nationalskuespil. I 1842 greb H. C. Andersen stafetten og formulerede sin udgave af ”Elverhøj,” og da så prominente digtere har viet ”Elverhøj” opmærksomhed, og da nogle mennesker vitterligt mener at have set Skt. Nikolaj på gloende pæle, efter en våd nat på vej hjem i høet, mens pinsesolen vågnede og begyndte at danse, er der ikke noget at sige til, at Skt. Nikolaj-navnet mistænkes for at være et pseudonym for ”Elverhøj.”
I dag er bjerget et vartegn for vikingebyen Sebbersund, som allerede 70 år før Harald Blaatand, ifølge Jellingestenen gjorde danerne kristne, havde kristne begravelser! Det viser udgravninger fra nyere tid, og Sebbersund var dengang en af Danmarks vigtigste handelsbyer. Man kunne sejle hertil, og vikinger var ikke noget, man legede eller kaldte sig, men noget man var.
Nu spiser geder hybenbuske på Navet, og folk lever fredeligt med hinanden. Høvdingen går og brygger på at få forbudt hanegal, fordi han gerne vil sove længe om morgenen og snuppe en ekstra lur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar