Pauseskærm.

Mens himlen er lysende skyfri,
som en jomfruelig computerskærm
fri for ikoner og thumb nail fotos
og uden kondensstriber
fra flyvemaskiner,
begynder en lodret streg

at pulsere regelmæssigt,

som en opfordring til

at gå til tasterne.

Alle ideerne, alle historierne,
alle digtene, alle billederne
og al musikken
eksisterer allerede som frø i sindet.

Lad dem tage form,

eller lad dem forblive kausale.

Måske det bedste lige nu

mens usynlige stjerner,

akkompagneret af havets brænding,

synger The Sound of Silence.