Eventyr om lykkedyr.

Heksen havde været på slankekur siden Skt. Hans. Hun var i hvert fald gået fra kosten, og besluttede at tage til Bloksbjerg, hvilket troende hekse helst skulle mindst én gang om året. Her kunne man købe Spidersnus, lavet af Troldhekse, og det skulle skærpe appetitten. "Uden kost intet Bloksbjerg,” tænkte hun først, men fik så en ide. Edderfuglen Edith havde ofte inviteret på kaffe, og en edderfugl kan jo flyve. ”Jeg vil tage mod Ediths invitation og smage på hendes hjemmebryg. Så kan jeg få flettet ind, at jeg kunne bruge et lift til Bloksbjerg. Der er ikke så langt, når man tager i betragtning, at der er tale om fugleflugtslinjen.”

Hun fik kaffen serveret i edderkopper, hvilket lå lige til højrebenet i den familie. Larven Larsen var også på besøg, men han snakkede så meget, at det var umuligt for heksen at få sit budskab igennem. Man kunne godt nok fornemme nogle punktummer i hans talestrøm, men fra de sidste ord inden punktummerne til de første efter, var det som om, han havde hyret målerlarver til at bygge broer, så det var umuligt at bryde ind. Larsen manglede forede støvler, og havde derfor fået kolde larvefødder. ”Min undulat har onduleret de støvler, jeg havde, og for tiden er vi ikke på talefod. Jeg tor, jeg plukker fjerene af den, så den kan mærke, hvordan det er at fryse. Så kan jeg stoppe dens fjer i min dyne, som i forvejen er for tyndt foret, sammen med marehalmen, edderdunene og englefjerene. Måske bliver det så vanskeligere at komme ud af fjerene om morgenen, men det kan én godt leve med, nu én er gået på efterløn.”

”Jeg ville aldrig nå til Bloksbjerg, hvis jeg skulle ride på Larsen,” nøjedes heksen med at tænke, da hun ikke fik taletid. ”Med de fødder vil det tage år og dag blot at krybe over gaden. Jeg holder jo meget af edderkopper, fordi de bringer lykke, og jeg har masser af dem hjemme i Pandekagehuset. Nu skubber jeg én på gulvet med vilje og får det til at se ud som et hændeligt uheld. Så får vi se.”

Larsen talte videre, da han ikke opdagede noget, mens Edith og heksen tørrede kaffe af gulvet og samlede skår i servietter.

”Det går ad Hekkenfeldt til,” sagde Edith. I går tabte jeg en af mine fine, dybe tallerkner, så jeg nu kun har fem tilbage. En skønne dag må jeg til Bloksbjerg. Der ligger den eneste forretning, som forhandler dem. Du kunne da komme med, hvis du har tid og lyst. Völlig kostenlos, om jeg så må sige.”

”Hvis det kan glæde dig, tager jeg da gerne med.” Heksen smilede indvendigt. ”Lidt luftforandring skader jo aldrig.”