Vinden bar pludselig en magisk duft over klitten. Den blev filtreret af marehalmen, og skabte helt nye, udefinerlige erindringer. Men de havde så stor virkelighedskraft, at hjertet blev havet, der slugte et spontant kast med et tungt ravstykke. Ringene bredte sig fra nedslagsstedet, som i en utrættelig gif, mens erindringens toner, følelser, ord og billeder interagerede i abstrakte former.
Så forsøgte lyden fra havets brænding at tageover, men det lykkedes kun så meget, at den fik status som billedtekst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar