”Hvad kom først, – hønen eller ægget?” Det spørgsmål var hun stødt på mange gange, uden at få et oplysende svar. Det var et af de spørgsmål, som mindede om: ”Hvor længe varer evighed?” Så man endte altid med at lægge dem tilbage i den æggebakke, man bevarede den slags spørgsmål i og sende visdomssmil til hinanden.
Nu dukkede spørgsmålet op igen, som et fjernt hanegal, og hun tillod sig at sutte lidt på det, som om det måske var en forvandlingskugle eller et Kinderæg, selv om hun for længst havde opgivet at få et tilfredsstillende svar.
Pludselig hørte hun nogle følsomme strofer fra en violin, og de indeholdt naturen af såvel spørgsmålet, som svaret på det. Hun kom til at klukke og beholdt det medfølgende smil en stund, indtil det klaprende låg på gryden mindede hende om, at der skulle skrues ned for blusset eller slukkes helt.
Næste gang hun mødte spørgsmålet, greb hun sin violin og afspillede de erindrede strofer, som stadig var tilgængelige i hendes sind. Hun smilede til Nora og lagde violinen fra sig. Nora var skam musikalsk, men ikke på dén måde, og spurgte igen. Men så fik hun et smil i stedet, og lod sig overraske af oplysningen om, at købmanden havde økologiske æg på tilbud resten af ugen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar