Alfarvej.

Den ligger et sted, de fleste kender. Det ved de, når de er der, men det er fordi, den ser så velkendt ud. Den kunne ligge i Himmerland eller på Bornholm og se lige velkendt ud.

Alfarvej er andet og mere end blot et stræde eller en sti. Den kan ligge i en by eller på landet, men uanset hvor den ligger, er den til for alle.

Alfer foretrækker at benytte den frem for andre veje, men de har vist også misforstået navnet. De mener, den er opkaldt efter dem og ser ikke med velvilje på, at andre benytter den. Det bliver de dog nødt til at bide i sig, for de kan ikke gøre meget ved det. Ikke noget der har langtidsvirkning.

Nogle af dem har prøvet at skræmme andre væsner væk ved at lave lidt magi, men folk har det med at tage ting til sig, når de først har vænnet sig til dem. Det er på denne måde surrealismen opstod, for en del kunstnere har det tredje øje åbent, eller på klem, og har opfattet nogle af alfernes forsøg på at holde folk væk. De har taget det til sig, og man ser derfor de mest besynderlige skildringer i denne gren af malerkunsten.

En del mener dog, at kunstnerne er mere eller mindre skøre, men det kan skyldes, at visse malere har komponeret videre, på det de har opsnappet af alfernes magi uden egentlig at forstå dens natur. Endvidere kan det skylde beskuernes egne fordomme.