mandag den 2. maj 2016

Muser.


Tårnfalken muser. Vejret er til det, og mus er der mange af. Det fremgår tydeligt af alle de lysende pletter, der er i græsset, hvor musene har strintet, og falken kan overskue et pænt stort areal, mens den muser fra 30 – 40 meters højde.
Når man kan se lysende pletter i græsset, hvor andre intet ser, og samtidig elsker mus, altså som proteinkilde, er man vel en konstant stressfaktor for musene. Ikke fordi andre smådyr er fredede, men snegle og orme m. m. er ikke bevidste om faren ved at bevæge sig omkring i majlandskabet med deres obligatoriske Maylandkalendere i skuldertaskerne. Kalenderne låner de hvert år, så de er på plads den første maj, og næsten alle husker at aflevere dem igen til naturbiblioteket, når majskiltet bliver skiftet ud med et lidt varmere juniskilt. De opdager aldrig, de var udset som bytte for tårnfalken, og deres tilværelse skifter form og betydning på splitsekunder.
Det kunne se ud, som om tårnfalkene var ansatte ved vejvæsnet. Som ”Jens Vejmændene” var det i de gode gamle dage. Men det er fordi, de holder udkig efter de bedste tilbud, og de findes nemlig ved grøfterne langs vejene, hvor der ikke er sprøjtet og dyrket. Her ”lever” naturen stadigvæk på trods af bilernes ubehagelige udåndinger.
SOE29

Ingen kommentarer:

Send en kommentar