Gyldne trin.

Rav er forstenet harpiks, der er 20 til 50 millioner år gammelt, og guld (grundstof nr. 79) er stjernestøv, som supernovaer har en del af æren for. Det er der mange der ved, og sådanne ting kan man forske i. Men hvis man vandrer ad poesiens og eventyrenes veje, kan man få øje på flere forklaringer.  Nogle vil mene, de modsiger hinanden, mens andre lettere kan se forbindelserne, hvor også kemi spiller en rolle. Kemi er jo ikke blot fysik men også psykologi.

For enden af disse eventyrlige veje ligger et bjerg, og ved foden står en himmelstige. Det er et stort navn, vil en og anden nok sige, men klatrer man op ad alle syv trin, forstår man, hvorfor den hedder sådan. Bjerget er egentlig en sandskulptur med dragehoveder, slotte, fugle, rovdyr og mange abstrakte figurer, der nærer fantasien. Så dygtigt er den udført, at man helt og aldeles glemmer, at alt er formet af det sand, bjerget består af, og mange bliver bange for figurerne. Nogle figurer gør også folk ærbødige og leder dem til at tro, de står ved en guddom.

Men himmelstigen er magisk, for efter hvert trin opad, bliver man mere og mere opmærksom på bjergets substans, og stående på det syvende trin, er man fuldt bevidst om sandet og smiler af figurerne.

Guld og rav er Frejas tårer. Det er der også mange der ved.  At hendes tårer er blevet til så ædle forekomster skyldes sikkert, at de udspringer af dyb, oprigtig kærlighed. Almindeligvis vil man ikke kunne græde så dybfølt, fordi man er vant til at få sine længsler opfyldt efter en rimelig tid, eller straks. Freja vidste, at hendes mand aldrig ville komme tilbage, da han forlod hende af altruistiske grunde i en større sags tjeneste.

Nu arbejder hun, sammen med de ni Muser, med at opfylde manges gyldne drømme. De drømme og længsler som er oplyste af stråler fra en sol, som gør det muligt at erkende dette solsystems sol, og principielt andres med, for den sags skyld.

På de nederste trin kan man ofte se folk skændes om, hvem der har udført disse imponerende figurer, og mange omkommer, fordi der er nogle som skubber dem, de ikke er enige med, ned af trinene, så de slår sig ihjel. De der når helt op, har ofte rakt hinanden en hjælpende hånd i stedet, mens skubberne foretrækker at blive, hvor de er.

Under opstigningen har nogle gættet på, det var Frejas mand som lavede skulpturen, som det altruistiske arbejde, han forlod Freja for, men på det syvende trin afsløres alt, og så tænker man ikke over dette, da det siger sig selv.

/J.W.