fredag den 2. november 2018

Uret og uret.



”Du lyder lidt rustent. Er du blevet forkølet?”
”Nej, men rust kommer til os alle, hvis jernet har været blottet for længe.”
”Mine tandhjul er kapslet inde i titan, og de er velsmurte. Så jeg bliver aldrig forkølet, hvis man altså kan konkludere på denne måde.”
”Du er også så præcis, at man kan stille uret efter dig. Dag og nat. Jeg selv tæller kun de lyse timer. Jeg er præcis lige så præcis som dig, om ikke mere præcis. Men jeg tænker på en helt anden måde og kommunikerer naturligst med solen. ”
”Jeg går til urmager en gang om året. Det er en god skik.”
”Urmagere, og deres remedier, har jeg ikke brug for. De arbejder efter mekaniske regler, som slet ikke giver mening hos mig, for jeg er kun intuitiv, poetisk og økologisk. Når jeg betragter deres uundværlige værktøjer, kan jeg kun ryste på hovedet. Altså i forbindelse med mine få behov. Jeg skal blot drejes, når jeg kommer ud af kurs.”
”Der kan jeg ikke være med. Intuition stoler jeg begrænset på. Tandhjul skal passe sammen og arbejde i et lukket kredsløb. Det giver mening og tryghed for mig.”

"Jeg siger nu...hver ting til sin tid."

/J.W.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar