Jeg strander en flig af min våde kåbe i din
favn og berører dig med mit mildeste udtryk. På de større dybder sker ting som
kan forurolige. Jeg skjuler det ikke, for jeg har kun reelle hensigter. Mit
hjerte banker inderligt, og mit åndedræt virker beroligende, når jeg er meditativ.
Jeg kan
virke udfordrende, når mit åndedræt bliver hektisk og hjerteslagene hurtige. Du
iagttager mine skiftende ansigtsudtryk, men bliver du opmærksom på mit blik, ser
du, at det er mildt og roligt.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar