Nu har mange af de smukke sangfugle pakket sydfrugterne. Stemningen er lidt traurig, for det er jo, som bekendt, ikke foråret, der står for døren.
Skyformationerne tårner sig op, og aftensolen
maler ofte gavmildt med så storslåede farver, at man skulle tro, man var vidne
til en censureret ”Guldalderudstilling.” Selv om man har set det hele før. Man
bliver aldrig træt af disse scenarier, bliver aldrig færdig med dem. De er
velkendte og alligevel nye. Der er både vemod og forjættelse i dem, som om
sjælen, lønligt hviskende, minder én om glemte horisonter.
Livet går dog sin gang, og der tænkes ikke
blot i daglige frokoster, men også i julefrokoster.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar