Drømmesild og "hagesmæk."

Mølleren blæste med mel i munden,

han blæste en ordentlig sidevind.

Flasken var tømt næsten helt ned til bunden,

og næsen var rød som et pølseskind.

Han græd, da han hørte, at tårer var guld,

og tårer skam også ku' blive til rav.

Så gik han mod kysten, hønefuld,

nu trængte han til noget hav.

Ved stranden stod Søren med støvler og stang,

hans mål var at fange mindst fem fede sild.

Det havde han prøvet på dagen lang,

- og set frem til filetter med dild.

Den grædende maler standsede brat,

hvad søren... er Søren nu ude med snøren?

Så fik han i øjet en mågeklat,

hvorefter han straks slog til Søren.

For han stod i vejen for møllerens blik,

som kun måtte ramme vandet.

Så slog det på stedet for mølleren klik,

og Søren fik skaller, blandt andet.

Mølleren greb stangen og prøvede lykken,

for han havde fisket og fanget en del.

Så blev der sør'me en plasken og rykken,

og nu ku' han snart male fiskemel.

Epilog:

Søren som ejede stang, krog og snøre

lå på stranden med næsen i sandet.

Han sku' ha' prøvet sit held ved Glyngøre,

så havde han nok fået sild op af vandet.